Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

D.B.2.7.4.1 Hvornår leverer en virksomhed momsfri finansielle ydelser mod vederlag?

Indhold

Dette afsnit handler om sondringen mellem, hvornår en virksomhed er omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af momsfri finansielle ydelser kontra, hvornår virksomhedens aktiviteter skal anses for passiv kapitalanbringelse mv. og dermed ikke er lønsumsafgiftspligtige.

Afsnittet indeholder:

  • Levering af momsfri finansielle ydelser kontra passiv kapitalanbringelse mv.
  • Eksempler på passiv kapitalanbringelse
  • Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser og aktiviteter med tilskud, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Levering af momsfri finansielle ydelser kontra passiv kapitalanbringelse mv.

En virksomhed er kun omfattet af lønsumsafgiftspligt for sine finansielle aktiviteter, hvis den driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag efter ML (momsloven) § 13 stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter).

Virksomhedens aktiviteter med passiv kapitalanbringelse er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Ved passiv kapitalanbringelse forstås finansielle aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke foreligger økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Da aktiviteten falder udenfor momslovens anvendelsesområde, er den ikke omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11 og derfor heller ikke af LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1. Dette vil fx være tilfældet, når en privat investor plejer sin formue for egen regning og risiko. Se afsnit D.A.11.4.2 Indkøb, der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter ML § 38, stk. 1 om begrebet passiv kapitalanbringelse.

Til illustration af, hvornår en virksomhed er omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af momsfri finansielle ydelser kontra omfattet af reglerne om passiv kapitalanbringelse mv., findes følgende afgørelser mv.:

Eksempler på passiv kapitalanbringelse

I SKM2008.426.SR var Skatterådet enig i, at en fond ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag og derfor ikke var lønsumsafgiftspligtig. Der var efter en konkret vurdering tale om passiv kapitalanbringelse. Fonden havde anbragt egne midler i aktier og værdipapirer med henblik på størst muligt afkast. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Investeringerne blev varetaget dels af fondens ansatte og dels af fondens bank. I 2006 havde fonden et investeringsafkast på 2,6 mia. kr., hvoraf 153 mio. kr. blev uddelt til aktiviteter, der skulle fremme trygheden i Danmark. Skatterådet vurderede, at fondens engagement i de opkøbte selskaber svarede til de rettigheder, som fonden havde i sin egenskab af aktionær.

I SKM2007.133.SR var Skatterådet enig i, at en fond ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag og derfor ikke var lønsumsafgiftspligtig. Fonden investerede egne midler i obligationer, aktier, investeringsfondsbeviser og havde desuden renter fra kontante indeståender og et enkelt lån. Fonden investerede med henblik på den bedst mulige forrentning som enhver anden investor. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Fondens formål var bl.a. at virke for almennyttige og velgørende formål. Fonden støttede konkret projekter indenfor bl.a. kultur, forskning, uddannelse og natur.

I SKM2001.266.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at et selskab, der investerede i porteføljevirksomheder, ikke var lønsumsafgiftspligtigt, da det ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag. Selskabet var et udviklingsselskab omfattet af den tidligere lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Selskabets formål var at investere i sunde virksomheder samt opbygning af en portefølje af sådanne virksomheder. Selskabet rådgav sine porteføljevirksomheder uden at modtage vederlag herfor, men leverede også i mindre omfang momspligtig assistance. Selskabets indtjening stammede fra udbytte fra porteføljevirksomhederne, renter af ansvarlig lånekapital i porteføljevirksomhederne, renter fra overskudslikviditet placeret i obligationer mv. samt indtægter ved momspligtig assistance.

I SKM2001.238.LSR fastslog Landsskatteretten, at et selskabs investeringsvirksomhed ikke var lønsumsafgiftspligtig. Selskabet investerede i børsnoterede aktier, obligationer, pantebreve og investeringsforeningsandele med en samlet nominel beholdning på ca. 16,5 mio. kr. Selskabet anvendte professionelle rådgivere i form af kapital- og fondsbørsmæglere til at forvalte formuen. Selskabet havde ikke længere andre aktiviteter end forvaltning af formuen.

Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser og aktiviteter med tilskud, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde

I SKM2010.390.SR afgjorde Skatterådet, at et selskab var lønsumsafgiftspligtigt af sine finansielle aktiviteter. Selskabet havde levering mod vederlag af momsfri finansielle ydelser i form af et kapitaladministrationsgebyr til et selskab, som det fungerede som investeringsrådgiver mv. for. Begge selskaber var etableret i samarbejde med bl.a. Vækstfonden og Regionen for at rådgive og finansiere vækstvirksomheder. Selskabet modtog desuden tilskud, der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde. Selskabet skulle betale lønsumsafgift af aktiviteterne med de finansielle ydelser, mens den del af aktiviteterne, der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde, ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2012.334.LSR

To fællesregistrerede selskaber, der i skattemæssig henseende var næringsdrivende med køb og salg af aktier m.v., blev for den omhandlede periode (1. april 2007 - 31. marts 2008) ikke anset for lønsumsafgiftspligtige efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1.

SKM2001.238.LSR

Et selskab investerede i børsnoterede aktier, obligationer, pantebreve og investeringsforeningsandele med en samlet nominel beholdning på ca. 16,5 mio. kr. Selskabet anvendte professionelle rådgivere i form af kapital- og fondsbørsmæglere til at forvalte formuen. Selskabet havde ikke længere andre aktiviteter end forvaltning af formuen. Fritaget for lønsumsafgift.

Skatterådet

SKM2010.390.SR

Et selskab havde momsfri finansielle aktiviteter og modtog desuden tilskud, der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde. Selskabet beskæftigede sig med rådgivning og finansiering af vækstvirksomheder. Selskabet skulle betale lønsumsafgift af aktiviteterne med de finansielle ydelser, mens den del af aktiviteterne, der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgift af momsfri finansielle aktiviteter.

SKM2008.426.SR

En fond havde anbragt egne midler i aktier og værdipapirer med henblik på størst muligt afkast. Fonden havde en betydelig formue, men udøvede ikke kommerciel fondshandel. I henhold til sine vedtægter støttede fonden aktiviteter, der fremmede trygheden i Danmark. Investeringerne blev varetaget dels af fondens ansatte og dels af fondens bank. Der var efter en konkret vurdering tale om passiv kapitalanbringelse, da fonden ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag. Fondens engagement i de opkøbte selskaber var kun svarende til de rettigheder, som fonden havde i sin egenskab af aktionær. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Fritaget for lønsumsafgift.

SKM2007.133.SR

En fond investerede egne midler med henblik på den bedst mulige forrentning som enhver anden investor. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Fonden investerede i obligationer, aktier, investeringsfondsbeviser og havde desuden renter fra kontante indeståender og et enkelt lån. Fondens formål var bl.a. at virke for almennyttige og velgørende formål. Fonden støttede konkret projekter indenfor bl.a. kultur, forskning, uddannelse og natur. Fritaget for lønsumsafgift.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.