Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

D.A.8.1.1.3.3.2 Betingelser for, hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget

Indhold

Dette afsnit beskriver betingelserne for, hvornår udlæg kan udelades af momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Regel
  • Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
  • Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.
  • Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Udlæg er beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning.

Det følger allerede af hovedreglen i ML § 27, at udlæg ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Der skal efter ML (momsloven) § 27 betales moms af vederlaget for leverancen, og et udlæg udgør ikke en del af vederlaget. Der er dog indsat en udtrykkelig bestemmelse om udlæg. Bestemmelsen er indsat i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i direktivet. Lovændringen i 1994 indebærer ingen ændringer i den gældende retstilstand på området, da den momsmæssige behandling af udlæg i realiteten er sket med udgangspunkt i direktivbestemmelsen. Hvis et beløb kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den sælger, der foretager udlægget, naturligvis ikke fradrag for den købsmoms, der ligger på udlægget, da udlæggene ikke vedrører sælgerens virksomhed. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Den momslov, der var gældende indtil 1. juli 1994, indeholdt altså ikke udtrykkelige regler om udlæg. En del ydelser, der blev betragtet som afholdt af sælger på købers vegne, kunne dog holdes uden for momsberegningen som udlæg. Til forskel fra den praksis, der var gældende før den nye momslovs ikrafttræden, stilles der nu udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt i købers navn og for købers regning. Dette betyder, at det skal fremgå af de udstedte fakturaer, at selve købsaftalen indgås mellem den egentlige sælger og den egentlige køber.

Regel

Udlæg er som nævnt beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning.

Betingelserne for at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget ved momsberegning er følgende:

  1. Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
  2. Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det vil sige, at udgiften ved viderefakturering ikke må tillægges avance.
  3. Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.

Virksomheden har ikke momsfradrag for indkøbet.

Se ML (momsloven) § 27, stk. 3, nr. 3.

Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn

ML (momsloven) § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt i købers navn.

Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning som sælger har afholdt, dvs. lagt ud. Se SKM2007.20.SR og SKM2018.129.LSR.

Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for udgiften, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde. Se evt. afsnit A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold - fuld faktura Fakturaens indhold - fuld faktura.

Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige køber.

Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når

  • det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften eller
  • udgiften ikke er momsbelagt.

Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører og C-106/10 Lidl & Companhia.

Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.

ML (momsloven) § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt for købers regning. Dette betyder, at den der foretager udlægget, ikke må beregne avance af udlæggene.

Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art

For at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget er det en betingelse, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, så foretagne udlæg fremgår direkte heraf. Virksomheden skal altså kunne redegøre for de faktiske udgifter til udlæg. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Eksempler

Se afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt, og afsnit D.A.8.1.1.3.3.4 Eksempler på ydelser, der ikke kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg Eksempler på ydelser, der ikke kan holdes udenfor momsgrundlaget som udlæg. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-106/10 Lidl & Companhia

Portugisisk registreringsafgift var ikke omfattet af udlægsreglen, da registreringsafgiften ifølge portugisisk registreringsafgiftslov påhvilede leverandøren og ikke køberen af motorkøretøjet. Leverandøren afholdt derfor ikke udgiften i køberens navn og regning, men i eget navn og for egen regning.

I modsætning til dansk registreringsafgiftslov,  hvor køberen er den betalingspligtige. Se C-98/05, De Danske Bilimportører.

C-98/05, De Danske Bilimportører

Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften var ikke leveringen af et køretøj, men køretøjets første registrering i Danmark.

Heraf følger, at når registreringsafgiften var betalt af forhandleren som følge af en aftalemæssig forpligtelse til at levere køberen et motorkøretøj, der var indregistreret i dennes navn, må faktureringen af denne afgift til køberen anses for at svare til en tilbagebetaling af omkostninger, der af forhandleren var afholdt i køberens navn og for dennes regning, og ikke til en modværdi for det leverede gode. En sådan afgift var omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk. 1, litra c, og stk. 2, om udlæg.

Ganske vist var den registrerede forhandler ansvarlig for betaling af registreringsafgiften over for de kompetente skattemyndigheder. Det forholdt sig ikke desto mindre sådan, at den betalingspligtige til denne afgift var køberen af køretøjet.

Skatterådet

SKM2015.684.SR

I flere konkret beskrevne tilfælde kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger kunne holde betalt registreringsafgift udenfor momsgrundlaget ved videresalg af et motorkøretøj. I begrundelsen blev der i alle konkret beskrevne tilfælde lagt vægt på, at de pågældende køretøjer blev indregistreret i spørgers navn og at den næste køber af bilerne ikke var kendt på indregistreringstidspunktet.

SKM2007.20.SR

Som betingelser for, at spørger kunne holde beløbet uden for momsgrundlaget, skulle der for det første være tale om omkostninger, som spørger havde afholdt, dvs. lagt ud. For det andet skulle beløbet være afholdt for aftagerens regning og i aftagerens navn. For det tredje skulle beløbet registreres på en udlægskonto, og der skulle kunne redegøres for de enkelte beløb.

Allerede fordi spørger ikke lagde beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kunne der ud fra en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kunne derfor ikke anvendes. Desuden var det synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov var forpligtede til at betale gebyret, der måtte betragtes som en driftsudgift for spørger. Når virksomheden indbetalte gebyret til Færdselsstyrelsen, skete det altså på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede køretøjer. Også af den årsag kunne gebyret ikke holdes ude af momsgrundlaget.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.