Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.F.8.2.2.17.2 Beskatningsretten til entertaineres og sportsudøveres indkomst

Indhold

Afsnittet handler om hvilket land, der har beskatningsretten til entertaineres og sportsudøveres indkomst.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel: Kildelandet kan beskatte.
  • Opdeling af vederlag.
  • Undtagelse for aktiviteter, der modtager offentlig støtte.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel: Kildelandet kan beskatte

Det land, hvor entertainerens eller sportsudøverens optræden foregår, (kildelandet), kan beskatte vederlag, som tilfalder entertaineren eller sportsudøveren selv. Se modeloverenskomstens artikel 17, stk. 1.

Kildelandet kan beskatte vederlaget, selv om det udbetales til en anden person (fysisk eller juridisk) end entertaineren eller sportsudøveren. Udbetalingen kan fx ske til

  • et teaterensemble
  • et orkester
  • en manager, eller
  • et selskab.

Artikel 17, stk. 2, udvider kildestatens beskatningsret til også at omfatte vederlag for optræden, som udbetales til personer, der ikke selv er omfattet af artikel 17, stk. 1. Stk. 2 dækker indkomst, som kan anses for at være afledt fra personlige aktiviteter udført af entertainere eller sportsfolk. Stk. 2 dækker således indkomst, som er modtaget af et foretagende, som får betaling for at udføre sådanne aktiviteter (så som et sportshold eller et orkester). Men stk. 2 dækker ikke indkomst fra alle foretagender, som er involverede i produktionen af entertainment begivenheder eller sportsbegivenheder. Se punkt 11.2 og 11.4 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Den indkomst, der erhverves ved udførelse af personlige aktiviteter af en entertainer eller sportsudøver, skal ikke beskattes to gange ved anvendelse af både stk. 1 og stk. 2. Se punkt 11.5 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Skatterådet fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomst for kunstnerisk virksomhed, som blev udøvet af direktørerne i det danske selskab, som var rette indkomstmodtager til vederlaget. Det danske selskab kunne derfor få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som direktørerne i selskabet betalte i USA. Se SKM2012.415.SR.

Bemærk

Kildelandet har en udvidet beskatningsret i forhold til den beskatningsret der ville have været, hvis henholdsvis modeloverenskomstens artikel 15 (indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold) eller modeloverenskomstens artikel 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) skulle have været brugt, fordi kildelandets beskatningsret ikke er betinget af

  • at personen har opholdt sig i kildelandet i 183 dage eller mere. Se modeloverenskomstens artikel 15, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.15.2.2 183-dages-reglen.
  • at personen har et fast driftssted i kildelandet. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2, jf. stk. 4.

Bemærk

Danmark kan som kildeland ikke altid udnytte beskatningsretten efter artikel 17. Der er kun begrænset skattepligt til Danmark, hvis der foreligger et tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, eller personen selv har fast driftssted her i landet. Se KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Se også 

  • C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland og hvad det vil sige at have beskatningsretten til en indkomst
  • C.F.8.2.2.7 (artikel 7) om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
  • C.F.8.2.2.15.2 (artikel 15) om beskatningsretten til løn og andet vederlag. 

Opdeling af vederlag

Hvis aktiviteten er foregået i flere lande, skal vederlaget opdeles efter, hvor stor en del af aktiviteten der er udøvet i det enkelte land. Hvis der ikke gives vederlag pr. optræden, men et samlet vederlag, betyder reglen, at kildelandet kan beskatte en beregnet andel af vederlaget. Se punkt 9.2 og 9.3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Undtagelse for aktiviteter, der modtager offentlig støtte

Nogle DBO'er indeholder en undtagelse fra hovedreglen i modeloverenskomstens artikel 17. Undtagelsen går ud på, at kun det land, hvor entertaineren eller sportsudøveren er hjemmehørende, (bopælslandet) kan beskatte vederlaget.

Undtagelsen omfatter vederlag, der helt eller delvist er støttet af offentlige midler fra det ene eller begge lande. De offentlige midler kan hidrøre fra en af staterne, politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. Se punkt 14 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Undtagelsen står typisk som stykke 3 i DBO'ens artikel 17.

Bemærk

I nogle DBO'er omfatter undtagelsen kun aktiviteter, der modtager støtte fra den stat, hvor entertaineren eller sportsudøveren er hjemmehørende, eller af politiske underafdelinger eller lokale myndigheder i denne stat. 

Bemærk

Artikel 19 om vederlag for offentlige hverv går forud for artikel 17, med mindre tjenesteydelserne er udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af staten, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed. Se artikel 19, stk. 3, og punkt 6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 19.

En musiker, der var hjemmehørende i Danmark og arbejdede som lønmodtager ved et koncerthus i Sverige, var omfattet af artikel 17 i den nordiske DBO. Han kunne ikke anses for omfattet af artikel 19 om offentligt ansatte, da koncerthuset blev drevet som et svensk aktieselskab, uanset at aktierne var ejet af en svensk kommune. Se SKM2003.577.LSR.

Se også

  • C.F.8.1.1. om begreberne kilde- og bopælsland og hvad det vil sige at have beskatningsretten til en indkomst
  • C.F.8.2.2.1.4 (artikel 1) om stater, offentlige myndigheder, statslige institutioner og lignende
  • C.F.8.2.2.4.3 (artikel 4) om skattemæssigt hjemsted for stater, dertil hørende politiske underafdelinger og lokale myndigheder
  • C.F.8.2.2.19.2 (artikel 19) om beskatningsretten til udbetalinger, der udgør vederlag for offentligt hverv.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2003.577.LSR

En musiker, der var hjemmehørende i Danmark og arbejdede som lønmodtager ved et koncerthus i Sverige, var omfattet af artikel 17 i den nordiske DBO. Han kunne ikke anses for omfattet af artikel 19 om offentligt ansatte, da koncerthuset blev drevet som et svensk aktieselskab, uanset at aktierne var ejet af en svensk kommune.

Skatterådet

SKM2012.415.SR

Skatterådet fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomst for kunstnerisk virksomhed, som blev udøvet af direktørerne i det danske selskab, som var rette indkomstmodtager til vederlaget. Det danske selskab kunne derfor få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som direktørerne i selskabet betalte i USA.  

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.