Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.F.8.2.2.17.1 Definition af entertainere og sportudøvere i artikel 17

Indhold

Afsnittet handler om, hvem der er omfattet af reglen om entertainere og sportsudøvere.

Afsnittet indeholder:

  • Modeloverenskomstens afgrænsning af entertainere og sportsudøvere.
  • Aktivitet som entertainer eller sportsudøver.

Modeloverenskomstens afgrænsning af entertainere og sportsudøvere

Modeloverenskomstens artikel 17, stk. 1 og 2 gælder kun for optrædende entertainere og sportsudøvere og kun for det vederlag, de modtager i den kontraherende stat, hvor de ikke er hjemmehørende.

Bestemmelsen gælder forud for modeloverenskomstens artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed og artikel 15 om personligt arbejde i tjenesteforhold.

Bemærk

Artikel 19 om vederlag for offentlige hverv går forud for artikel 17, med mindre tjenesteydelserne er udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af staten, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed. Se artikel 19, stk. 3, og punkt 6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 19.

Bestemmelsen omfatter bl.a.

  • teater-, film- radio- eller fjernsynskunstnere.
  • musikere.
  • sportsudøvere.

Listen er ikke udtømmende, hverken for entertainere eller sportsudøvere. Se punkt 3-7 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17. Her nævnes det, at modeloverenskomstens artikel 17 ikke omfatter fx

  • foredragsholdere.
  • modeller.
  • administrativt og teknisk personale.
  • kamerafolk.
  • filmproducere.
  • instruktører.
  • koreografer.
  • impresarioer.
  • "road crew".

Aktivitet som entertainer eller sportsudøver

Modeloverenskomstens artikel 17 omfatter som udgangspunkt kun det vederlag, som entertaineren eller sportsudøveren modtager for at udøve sin entertainmentvirksomhed eller sin sport. Det er ikke afgørende, om den optrædende modtager betalingen direkte eller indirekte, eller som en fast betaling eller honorar pr. optræden. Se punkt 8 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17. Artiklen finder anvendelse uanset hvem, der har betalt det pågældende vederlag. Se punkt 8.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Eksempel

En musiker, der er hjemmehørende i den ene stat, aflønnes for sin medvirken i et orkester med en fast løn og ikke for den enkelte optræden. Når orkestret spiller i den anden stat, kan denne stat beskatte den del af musikerens løn, som svarer til den pågældende optræden.

 Modeloverenskomstens artikel 17 omfatter normalt ikke:

  • Vederlag for at fremstå i reklamer og annoncer, når der ikke er tale om optræden. Et vederlag herfor er enten omfattet af modeloverenskomstens artikel 15 (indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold) eller modeloverenskomstens artikel 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed). Vederlag for at medvirke som skuespiller i reklamespots er derimod omfattet af modeloverenskomstens artikel 17. Se punkt 3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel  17.
  • Royaltybetalinger, som modtages som vederlag for, at andre udnytter ophavsrettigheder til en kunstners værker. Royaltybetalinger er omfattet af modeloverenskomstens artikel 12 (royalties).

Men indkomster i form af royaltybetalinger, sponsorkontrakter og vederlag for at fremstå i reklamer kan være omfattet af modeloverenskomstens artikel 17, hvis der er en tæt forbindelse mellem indkomsten og aktiviteter udført af entertaineren eller sportsudøveren i den pågældende stat. En sådan tæt forbindelse vil sædvanligvis eksistere i tilfælde, hvor det ikke med rimelighed kan forventes, at indkomsten ville være blevet optjent, hvis disse aktiviteter ikke havde fundet sted. Fx et vederlag modtaget af en professionel golfspiller for et interview givet under en turnering, hvor den pågældende selv deltager. Eller et vederlag til en tennisstjerne for brugen af et billede af den pågældende på plakater, der reklamerer for en turnering, hvor den pågældende deltager. Se punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17. 

Erstatningsvederlag i tilfælde af aflysning af en forestilling er heller ikke omfattet af modeloverenskomstens artikel 17. Et sådant vederlag er enten omfattet af modeloverenskomstens artikel 15 (indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold) eller artikel 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed). Se punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 17.

Betegnelsen "entertainer eller sportsudøver" omfatter enhver, der optræder som sådan, selv om det kun er for en enkelt gang. Derfor vil fx en amatør, som vinder en pengepræmie i en sportsbegivenhed være omfattet af modeloverenskomstens artikel 17. Det samme gælder en person, som ikke er skuespiller, men som får et honorar for en engangsoptræden i en tv-reklame eller film. Forberedelse såsom øvning og træning er en normal del af de aktiviteter, som entertainere og sportsudøvere udfører. Derfor er vederlag for tid brugt på sådan forberedelse omfattet af modeloverenskomstens artikel 17. Se punkt 9.1 i kommentaren til modeloverenskomstens art. 17.

Betalinger for en samtidig transmission i medier af en præstation udført af en entertainer eller en sportsudøver er omtalt i punkt 9.4 i kommentaren til modeloverenskomstens art. 17.

Betalinger for brug af, eller retten til at bruge, entertaineres eller sportsudøveres navn, underskrift eller personlige image, er omtalt i punkt 9.5 i kommentaren til modeloverenskomstens art. 17.

Bemærk

Det er ikke afgørende, om entertaineren eller sportsudøveren er lønmodtager eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Modeloverenskomstens artikel 17 er en særregel, der fraviger både modeloverenskomstens artikel 15 om indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold og modeloverenskomstens artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Se også

  • C.F.8.2.2.7 (artikel 7) om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
  • C.F.8.2.2.12 (artikel 12) om royalties
  • C.F.8.2.2.15.2.2 (artikel 15) om 183-dages-reglen
  • C.F.8.2.2.19.2 (artikel 19) om beskatningsretten til udbetalinger, der udgør vederlag for offentligt hverv.   
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.