Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Kan kapitalafkastordningen anvendes ved køb af et selskab?

C.C.5.4.1 Generelt om kapitalafkastordningen for aktier og anparter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for anvendelse af ordningen, formålet med ordningen og hvilke aktier og anparter ordningen ikke kan anvendes på. Der gives også et eksempel på anvendelse af ordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omfattet af reglen
  • Hvem er omfattet af reglen?
  • Formålet med ordningen
  • Fradrag for renteudgifter af lån til køb af aktier eller anparter
  • Eksempel på betydning af skatteberegningen ved brug af ordningen.

Regel

Reglerne for denne særlige kapitalafkastordning står i VSL § 22 c. Reglerne giver en erhvervsdrivende, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, mulighed for at beregne et kapitalafkast.

Reglen kan bruges på alle aktier og anparter, undtagen

  • aktier eller anparter, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen er ændret med virkning fra og med indkomståret 2020.
  • aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personlig ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven eller som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes, at der ikke er udgifter forbundet med disse erhvervelser. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6.
  • aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontomidlerne ikke har været et finansieringsbehov. De hævede etableringskontoindskud anses for at gå til dækning af udgiften til købet af aktier eller anparter. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 c, stk. 2, nr. 6.

Hvem er omfattet af reglen?

Erhvervsdrivende, der køber en erhvervsmæssig virksomhed, der drives i selskabsform, kan bruge reglen.

Den erhvervsdrivende skal have ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år. Ordningen kan højst løbe i 10 år efter købet af aktierne eller anparterne. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 7.

Se også

Se også afsnit C.C.5.4.2 Betingelser for at anvende ordningen for en nærmere beskrivelse af betingelserne for brug af ordningen, herunder ejerandele eller indflydelse.

Formålet med ordningen

Formålet med ordningen er at sidestille køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed i relation til skatteværdien af fradrag for renteudgifter.

Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen bruges. Det betyder, at køberen (den selvstændigt erhvervsdrivende) får fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet.

Ved køb af en virksomhed, der drives i selskabsform, kan aktierne eller anparterne ikke indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Se også

  • C.C.5.2 om virksomhedsordningen
  • C.C.5.3.1 om kapitalafkastordningen.

Bemærk

For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsovertagelser er der fastsat en række krav, som skal være opfyldt for, at den selvstændige kan bruge ordningen. Ordningen kan også bruges ved successive erhvervelser af aktier og anparter.

Fradrag for renteudgifter af lån til køb af aktier eller anparter

Den særlige kapitalafkastordning giver den selvstændige mulighed for på skematisk vis at få fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der kan anses for at være gået til købet af aktierne eller anparterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Der bliver ikke trukket noget fra i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se VSL § 22 c, stk. 1.

For at undgå problemer med afgrænsningen af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse, kan renteudgifter til køb af aktier eller anparter trækkes fra i den personlige indkomst inden for rammerne af den særlige kapitalafkastordning. Fradraget er derfor ikke et direkte fradrag for renteudgifter af lån til aktie- eller anpartserhvervelse som led i en virksomhedsovertagelse

Fradragsretten er ikke afhængig af, hvilken rækkefølge forskellige dispositioner foretages i. Det bliver ikke afgørende, om den selvstændige først optager et lån, køber aktier for låneprovenuet, og derefter køber en ejendom for kontante midler, eller om han eller hun køber ejendommen for låneprovenuet og bagefter køber aktierne for det kontante beløb.

Se også

Se også afsnit C.C.5.4.3 om beregning af kapitalafkast i kapitalafkastordningen for aktier og anparter.

Eksempel på betydning af skatteberegning ved brug af ordningen

Eksemplet viser fordelene ved brug af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a. Det bemærkes dog, at kapitalafkastsatsen for 2020 og 2021 er 0%.

Eksemplet kan kun bruges i år 1, fordi forudsætningerne kan ændres i de efterfølgende 9 år, afhængigt af bl.a. renteudgifternes størrelse. Dog er principperne de samme for de efterfølgende år.

A ønsker pr. 1. januar år 20xx at erhverve halvdelen af en virksomhed, der er drevet i selskabsform. A erhverver 50 pct. af aktiekapitalen mod betaling af 2.000.000 kr. A optager i denne forbindelse et lån i et pengeinstitut på 1.000.000 kr. til en rente på 7 pct. p.a. og de resterende 1.000.000 kr. bliver betalt kontant.

Købesum for 50 pct. af aktiekapitalen

2.000.000 kr.

Heraf lånefinansieret ved banklån til 7 pct. p.a.

1.000.000 kr.

Renteudgifter

70.000 kr.

 

Uden brug af den særlige kapitalafkastordning:

Renteudgifter

-70.000 kr.

Ændring i kapitalindkomst

-70.000 kr.

Fradragsværdi ved ændret kapitalindkomst - fx 33,3 pct. i en gennemsnitskommune

-23.310 kr.

Nettoudgift for A uden brug af den særlige kapitalafkastordning

 46.690 kr.

Hvis nettoudgiften skal finansieres via udbytter, skal selskabsindkomsten før 22 pct. selskabsskat udgøre

103.206 kr. 

Beløb til udbytte efter selskabsskat, hvoraf aktieindkomstskatten udgør 42 pct.

80.501 kr. 

 

Ved brug af den særlige kapitalafkastordning:

Renteudgifter

-70.000 kr.

Kapitalafkast (værdien af aktier x kapitalafkast på fx 1 %)

 20.000 kr.

Ændring i kapitalindkomst

-50.000 kr.

Ændring i personlig indkomst

-20.000 kr.

Skat af ændret kapitalindkomst - fx 33,3 pct. i en gennemsnitskommune

-16.650 kr.

Fradragsværdi ved ændret personlig indkomst - fx 51,5 pct. i en gennemsnitskommune

-10.300 kr.

Nettoudgift for A

43.050 kr.

Hvis nettoudgiften skal finansieres via udbytter, skal selskabsindkomsten før 22 pct. selskabsskat udgøre

95.159 kr.

Beløb til udbytte efter selskabsskat, hvoraf aktieindkomstskatten udgør 42 pct.

74.224 kr.

 

Fradragsværdi ved valg af ordningen (-16.650 - 10.300 kr.)

26.950 kr.

Fradragsværdi uden valg af ordningen

23.310 kr.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.