Indhold

►Afsnittet handler om de objektive betingelser i OPKL § 11, stk. 2, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Deltaget i ledelsen af en virksomhed

• Ejerbegrebet for juridiske personer ifølge OPKL § 11, stk. 4◄

Regel

►Skatteforvaltningen kan stille krav om sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person som er

• ejer af, eller
• deltager i ledelsen af virksomheden

er, eller som inden for de seneste 5 år har været

• ejer af eller
• deltaget i ledelsen af en virksomhed

der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden har

• påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens,
• eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til told- og skatteforvaltningen,

der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden.◄

►Den usikrede og ubetalte restance eller tabet skal vedrøre

• moms
• A-skat
• AM-bidrag
• selskabsskat
• lønsumsafgift
• punktafgifter eller
• personskatter og bidrag, herunder restskat.
◄

►Med OPKL § 11, stk. 2, nr. 1, er der sket nogle sproglige præciseringer i forhold til den tidligere bestemmelse. Der er således sket en præcisering af, at tabet eller opbygningen af den usikrede restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen skal finde sted, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden.

Herudover er det præciseret, at det er en betingelse for at kunne pålægge virksomheden at stille sikkerheden, at den usikrede restance er »ubetalt«, dvs. at en usikret restance, der i mellemtiden er blevet betalt af virksomheden, ikke vil kunne give anledning til et pålæg om sikkerhedsstillelse.◄

Deltaget i ledelsen af en virksomhed

►Bestemmelsen i OPKL § 11, stk. 2, nr. 1, svarer i høj grad til den tidligere bestemmelse i OPKL § 11, stk. 2, dog med den indholdsmæssige ændring, at bestemmelsen også vil omfatte tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person inden for de seneste 5 år uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-systemer reelt har deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed. Den foreslåede ændring vil dermed tage højde for, at der de senere år har været en række sager med brug af stråmænd, hvor formålet har været at skjule de personer, der står bag økonomisk svindel og skatteunddragelse.

Herudover vil bestemmelsen ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse. Formuleringen »deltager i ledelsen af virksomheden«  vil således indholdsmæssigt svare til formuleringen »reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden«. Formålet med at ændre denne formulering er således alene at opnå en ensartet sprogbrug i loven.◄

►Afgrænsningen af, hvem der kan anses for at have "deltaget i ledelsen af en virksomhed", vil være den samme som efter konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., om konkurskarantæne.

Det indebærer bl.a., at en person vil skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, når vedkommende  i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været "stråmand".

Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende - uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte - ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.◄

►Det indebærer endvidere, at en person vil skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis personen  reelt var fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person vil således skulle anses for at have »deltaget i ledelsen af en virksomhed« i den relevante periode, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.

Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden. Suppleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante periode - dvs. mens virksomheden har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed - faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald◄

►En person vil endvidere skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis vedkommende  har  deltaget i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til OPKL § 11, stk. 2, vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.

En person vil herudover skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis vedkommende  faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system - dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber - vil således være omfattet.◄

►Endelig vil en person skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden  i tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Det vil således blandt andet omfatte den,  der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.

En sådan vurdering af, om en person kan anses for reelt at deltage i ledelsen af en virksomhed uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, vil svare til vurderingen, der foretages af Erhvervsstyrelsen i forhold til konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindelse, det offentlige og selskabets øvrige samarbejdspartnere. Det kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en del af virksomhedens ledelse.◄

Ejerbegrebet for juridiske personer ifølge OPKL § 11, stk. 4

►Hvis den virksomhed, der anmelder sig til registrering, er et selskab, en fond eller en forening m.v., eller hvis den usikrede restance/tabet vedrører en af disse virksomhedsformer, anses følgende personkredse som ejer:

• En person, der i aktieavancebeskatningslovens forstand betragtes som hovedaktionær, dvs. navnlig personer, der inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Dog 10 år, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
• Et selskab mv. der i virksomheden ejer kapitalandele, som behandlet i kursgevinstlovens regel om koncernforbundne selskaber, KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, dvs. navnlig selskaber, foreninger mv. hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab. 
• En fysisk eller juridisk person, der udøver en kontrol over virksomheden, som behandlet i LL § 2, stk. 2, dvs. ved direkte eller indirekte at eje mere end 50 % af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.◄