Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

A.D.5.4 Hæftelse når drift af en virksomhed indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret (væsentlige ændringer)

Indhold

►Dette afsnit handler om hæftelse, når driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Virksomheden fortsætter eller indleder drift uden at være registreret
  • Hvem kan pålægges hæftelse
  • Forsæt og grov uagtsomhed
  • Hvilke krav omfatter hæftelsen
  • Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk
  • Virkningstidspunkt

Regel

►Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Se OPKL § 10 b.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 288 af 7. marts 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022. Bestemmelsen viderefører indholdet af § 4, stk. 4 og § 11, stk. 12, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021. § 4, stk. 4 og § 11, stk. 12, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021 er samtidigt hermed ophævet.

Der er i OPKL § 4, stk. 3, 4. pkt. og § 4, stk. 3, 7. pkt., sket en ændret formulering, således der nu henvises til OPKL § 10 b.◄

Virksomheden fortsætter eller indleder driften uden at være registreret

►OPKL § 10 b omfatter alle tilfælde, hvor en virksomhed fortsætter eller indleder driften uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold, som virksomheden skulle have været registreret for hos Skatteforvaltningen. Herved omfattes bl.a. også tilfælde, hvor virksomheden aldrig har forsøgt at blive registreret og dermed aldrig har fået nægtet registrering, og tilfælde, hvor virksomheden fortsætter den uregistrerede virksomhed efter selv at have afregistreret sig for et eller flere registreringsforhold.

Det vil kun være registreringsforhold, som virksomheden skulle have været registreret for hos Skatteforvaltningen, der kan medføre hæftelse for den, der deltager i ledelsen af virksomheden. Hvornår en virksomhed har pligt til at være registreret for registreringsforholdet, afhænger af reglerne for det enkelte registreringsforhold.◄

Hvem kan pålægges hæftelse

►Hæftelse i henhold til OPKL § 10 b, omfatter dem, der har været registreret i Erhvervsstyrelsens it-system til at være en del af virksomhedens ledelse, men også andre, der har deltaget i ledelsen af virksomheden.

Afgrænsningen af, hvem der kan anses for at have "deltaget i ledelsen af en virksomhed", vil være den samme som efter konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., om konkurskarantæne.◄

►Det indebærer bl.a., at den OPKL § 10 b vil omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været "stråmand". Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende - uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte - ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.◄

►Det indebærer endvidere, at OPKL § 10 b vil omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før virksomheden fortsatte eller indledte driften uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.

Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil være omfattet af OPKL § 10 b. Suppleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante periode - dvs. mens virksomheden er blevet drevet uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres af opkrævningsloven - faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.

OPKL § 10 b vil endvidere omfatte den, der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til OPKL § 10 b vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.◄

►OPKL § 10 b vil endvidere omfatte den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system - dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber - vil således være omfattet.

Herudover vil OPKL § 10 b omfatte tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Bestemmelsen vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden. En sådan vurdering af, om en person kan anses for reelt at deltage i ledelsen af en virksomhed uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, vil svare til vurderingen, der foretages af Erhvervsstyrelsen i forhold til konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne, og af Skatteforvaltningen i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., hvorefter pålæg om sikkerhedsstillelse kun kan gives til en virksomhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen eller har været filialbestyrer i en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.◄

►Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindelse, det offentlige og selskabets øvrige samarbejdspartnere. Det kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en del af virksomhedens ledelse.◄

Forsæt og grov uagtsomhed

►Der vil kun kunne pålægges hæftelse i de tilfælde, hvor det kan tilregnes den pågældende som værende forsætligt eller groft uagtsomt, at vedkommende ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed har medvirket til eller bevirket, at driften af den uregistrerede virksomhed indledes eller fortsættes. Begreberne "grov uagtsomhed" og "forsæt" efter den foreslåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslåede bestemmelse.◄

Hvilke krav omfatter hæftelsen

►Det vil kun være de skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed i den periode, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af virksomheden, som vedkommende vil kunne hæfte for.

Hvis vedkommende deltager i ledelsen af en uregistreret virksomhed i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni, i hvilken periode der opstår ubetalte skatter og afgifter m.v. for 500.000 kr., og herefter ophører med at deltage i ledelsen, vil vedkommende således ikke hæfte for de ubetalte skatter og afgifter m.v. for 250.000 kr., som opstår i perioden fra og med den 1. juli til og med den 31. december.◄

Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk

►Hæftelsen efter OPKL § 10 b, er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil hæfte personligt med hele sin formue.

Hæftelsens karakter indebærer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forinden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden.

Hvis kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til betalingsforpligtelsen.

Skatteforvaltningen kan inddrive de solidariske pålagte tilsvar ved udlæg mv. efter SKINDL § 1.◄

Virkningstidspunkt

►OPKL § 10 b vil kun have virkning for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.

Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være "opstået", dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens en pligt til at betale moms opstår ved udløbet af den pågældende afgiftsperiode, dvs. den første dag efter afgiftsperioden, jf. momslovens § 56. Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 b vil også finde anvendelse i tilfælde, hvor driften af den uregistrerede virksomhed er indledt eller fortsat før den 1. juli 2022, i det omfang driften af den uregistrerede virksomhed fortsættes i perioden fra og med den 1. juli 2022. I sådanne tilfælde vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 b dog kun kunne medføre hæftelse for skatter og afgifter m.v., der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2022. ◄

En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse, hvorefter Skatteforvaltningens pantefogeder efter SKINDL § 1 kan inddrive kravet ved udpantning hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter ►OPKL § 10 b◄.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.