A.A.8.2.1.3 Ændret bedømmelse af afskrivningsgrundlaget
Indhold
Dette afsnit handler om ændret bedømmelse af afskrivningsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
- Ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag
- Ansættelse inden for den ordinære frist og afskrivningsgrundlag uden for fristen
- Ansættelsen skal angå beregning - ikke skøn
- Konsekvensen af bestemmelsen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag
En ansættelse, der hviler på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, kan foretages eller ændres efter bestemmelsen i SFL § 26, stk. 1, medmindre ansættelsen er skønsmæssig. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3.
SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3, er en videreførelse af SSL § 35, stk. 1, nr. 2, vedrørende den del af bestemmelsen, der angik afskrivningsgrundlag. Bestemmelsen har sin baggrund i Fristudvalgets anbefalinger, hvorved bestemmelsen blev flyttet fra de ekstraordinære tilfælde til de ordinære frister, idet bestemmelsen angår ansættelser, der skal foretages inden for fristen. Se Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003 om frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet.
Ansættelse inden for den ordinære frist og afskrivningsgrundlag uden for fristen
Bestemmelsen stiller krav om, at ansættelsen skal foretages inden for fristen (ordinær), hvilket er i overensstemmelse med hovedreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1.
Det særlige ved bestemmelsen er, at det accepteres, at den ansættelse, der foretages inden for ordinær frist, kan vedrøre et afskrivningsgrundlag, som ligger uden for den ordinære frist. Hvis et afskrivningsgrundlag, der ligger uden for ordinær frist, er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag hermed lægges til grund for skatteansættelsen, når blot ansættelsen foretages inden for den ordinære frist.
Bestemmelsen omfatter f.eks. tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag for et indkomstår uden for den ordinære frist er opgjort forkert. Skatteforvaltningen har adgang til at lægge afskrivningsgrundlaget, som det ville have set ud, hvis der var foretaget ansættelsesændringer i tidligere år, til grund ved ansættelsen i de indkomstår, hvor ændringen kan ske inden for den ordinære frist. Skatteforvaltningen skal her foretage en vurdering af, hvilke skattemæssige virkninger, som ændringer i grundlaget for det tidligere år, har for de år, der kan forhøjes indenfor den ordinære frist. Derimod kan selve afskrivningsgrundlaget ikke ændres udenfor fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1.
Højesteret har anerkendt bestemmelsens anvendelse, hvor der blev foretaget en ansættelsesændring inden for fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1 på baggrund af et afskrivningsgrundlag, der lå uden for den ordinære frist. Se SKM2006.612.HR.
Østre Landsret har truffet afgørelse om, at regulering af et afskrivningsgrundlag skal ske på baggrund af de faktiske foretagne afskrivninger, uanset om disse svarer til de lovbestemte afskrivninger. Se SKM2005.25.ØLR.
Vestre Landsret slog fast, at SKAT var berettiget til i 2009 at ændre genvundne afskrivninger vedrørende indkomståret 2006 og i den forbindelse ændre det afskrivningsgrundlag, der havde været benyttet fra 1998 til 2005. Sagen omhandlede et vederlag til udbyderen af et anpartsprojekt. Byretten traf afgørelse om, at vederlaget ikke skulle indgå i afskrivningsgrundlaget og bemærkede, at dette spørgsmål ikke indeholdt elementer af skøn. Se SKM2013.494.VLR.
Ansættelsen skal angå beregning - ikke skøn
Hvis ændringen af ansættelsen hviler på et skøn, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3, sidste led.
Skønsbegrebet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3, svarer til det, der fremgik af SSL § 15, stk. 5, som i nogle tilfælde afskar skønsmæssige forhøjelser. Skøn skal forstås som et skøn over de faktiske forhold. Et faktisk skøn kan enten angå en ændret værdiansættelse, fordeling af værdier eller skøn over andre faktiske forhold. I samtlige de nævnte tilfælde kan der ikke anvendes afskrivningsgrundlag uden for fristen til ændringer inden for fristen.
Bestemmelsen giver hermed kun adgang til at anvende afskrivningsgrundlag uden for fristen, hvis den ansættelse der skal anvende disse afskrivningsgrundlag foretages ud fra en beregning over afskrivningsgrundlaget.
Spørgsmålet, om et vederlag til udbyderen af et anpartsprojekt skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, indeholdt ikke elementer af skøn. Se SKM2013.494.VLR.
Konsekvensen af bestemmelsen
Omfattes en ændring af bestemmelsen, foretages der ingen ansættelsesændring af de indkomstår, der ligger uden for den ordinære frist, men alene en anden opgørelse af grundlaget for ansættelsesændringerne for de år, der kan ændres inden for ordinær frist.
Hvis der klages over en ansættelse, der er foretaget med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3, skal klagen angå de indkomstår, der ligger inden for ordinær frist.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2006.612.HR | Der kunne foretages ansættelsesændring inden for den ordinære frist, hvor et afskrivningsgrundlag for ansættelser uden for fristen, blev anvendt. | Stadfæster SKM2005.8.ØLR. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2013.494.VLR | Afskrivningsgrundlag for 1998 til 2005 blev i 2009 anvendt til at ændre et afskrivningsgrundlag for 2006. | Stadfæster SKM2012.460.BR. |
| SKM2005.25.ØLR | Landsretten udtalte: Det lægges til grund som ubestridt af borgeren, at den foretagne ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1997 skyldes, at afskrivningsgrundlaget i tidligere indkomstår var ansat forkert, og at ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 1997 derfor kan ske med hjemmel i den såkaldte fristgennembrudsregel i SSL § 35, stk. 1, nr. 2. Det lægges endvidere til grund som ubestridt af parterne, at såvel SKAT som borgeren er afskåret fra på grund af forældelse at anfægte skatteansættelserne for de pågældende indkomstår forud for indkomståret 1997. Der ses hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder at være givet udtryk for, at anvendelsen af fristgennembrudsreglen forudsætter, at der gennemføres en beregning af en lovlig ansættelse for alle berørte indkomstår eller, at skatteansættelsen i det indkomstår, som ændres, skal være et resultat af en lovligt beregnet opgørelse. Retten finder derfor heller ikke, at borgeren med hjemmel i SSL § 35, stk. 1, nr. 2, ved avanceopgørelsen efter LL (ligningsloven) § 16 E, stk. 7, er berettiget til at kræve fradrag for andre beløb end de faktisk foretagne afskrivninger, der ikke længere kan anfægtes. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil