Hvem er part i en sag? Hvornår kan man få aktindsigt efter forvaltningsloven?
A.A.6.2.2.2.2 Personkreds omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt
Forvaltningsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager, hvori den, der fremsætter anmodningen, er part. Se FVL § 9, stk. 1.
Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Der henvises til A.A.7.2 Partsbegrebet Partsbegrebet.
Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part.
Andre personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, anses ligeledes for parter.
Eksempel
Anmeldere vil normalt ikke være parter i en eventuel sag, der rejses på grundlag af anmeldelsen.
Hvis anmelderen imidlertid har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens udfald, fx som følge af at et erstatningskrav kan gøres gældende, vil den pågældende dog have stilling som part.
I en sag, der bl.a. vedrørte bilforhandleres adgang til aktindsigt i bilimportørens mindstebeskatningspriser (indkøbspris med tillæg af avance), fandt Landsskatteretten (LSR), at bilforhandlere ikke kunne anses for parter i forvaltningslovens forstand i sager, hvor bilimportører foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. LSR fandt samtidig, at bilforhandlere, der er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, er parter i deres individuelle registreringsafgiftssager i SKAT og kan anmode om at blive gjort bekendt med disse sagers dokumenter, herunder dokumenter vedrørende standardpriser og mindstebeskatningspriser. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, om bilimportørens private interesse i at bilforhandleren ikke får kendskab til fx bilimportørens indkøbspris og avance udgør et så afgørende hensyn, at bilforhandlerens adgang til aktindsigt skal begrænses efter dagældende forvaltningslovs § 15 (gældende forvaltningslovs § 15b, nr. 5). Det overlades til SKAT at foretage denne vurdering i det enkelte tilfælde. Se SKM2010.540.LSR.
I en sag fandt LSR, at en investeringsforening efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt var berettiget til aktindsigt i opgørelser/lister over ejerne af investeringsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb. Oplysningerne skulle anvendes til at udøve regres mod ejerne af investeringsbeviserne, da investeringsforeningen ikke havde indeholdt udbytteskat ved udlodning. LSR fandt ikke, at hensynet til ejernes private interesser var af en sådan art, at det konkret kunne anses for et afgørende modhensyn, og retten til aktindsigt kunne derfor ikke begrænses efter dagældende FVL § 15 (gældende FVL § 15b, nr. 5). Se SKM2010.537.LSR.
I en sag om aktindsigt fandt landsretten, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015 og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren hverken er adressat for SKATs afgørelse og har heller ikke på anden måde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kan føre til, at han må anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere heller ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Se SKM2018.131.VLR.
I en om anmodning om aktindsigt i en sag om lempelse af dobbeltbeskatningen og om på hvilken måde lempelsen kunne ske, udtalte Folketingets Ombudsmand, at reglerne om partsaktindsigt efter forvaltningsloven skulle finde anvendelse. Se FOB1992, 238.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretten | ||
| SKM2018.131.VLR | Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere advokat, der var gået konkurs, havde ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT vedrørende momsrefusion af kuratorsalær. Byretten fandt, at det alene var konkursboet, der var part i forvaltningslovens forstand, og fallenten havde derfor ikke ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Byretten fandt desuden, at fallenten skulle anses som uvedkommende efter reglerne i OFL § 35 jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, og han kunne derfor heller ikke få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. For landsretten gjorde fallenten supplerende gældende, at han skulle anses som part i forvaltningslovens forstand, fordi momsrefusionen til konkursboet havde direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen havde formindsket den gæld, som han fortsat hæftede for efter konkursen. Det var fallentens opfattelse, at konkursboet uberettiget havde fået momsrefusion, og at momsen derfor skulle tilbagebetales til SKAT. Hertil udtalte landsretten, at selv hvis momsrefusionen var sket med urette, ville fallenten ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, fordi der ikke er hjemmel hertil i konkursloven. Landsretten udtalte endvidere, at der i konkursboet alene var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93, som fallenten ikke hæftede for, og momsrefusionen havde derfor ikke påvirket størrelsen af fallentens gæld efter konkursen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at fallenten ikke kunne anses som part i forvaltningslovens forstand. Landsretten tiltrådte desuden af de grunde, som byretten havde anført, at fallenten heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. | Se tidligere SKM2017.447.BR. |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2010.540.LSR | Landsskatteretten fandt, at bilforhandlere ikke kunne anses for parter i bilimportørers sager om indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlere er derimod parter i deres egne registreringsafgiftssager i SKAT med adgang til sagernes dokumenter om standardpriser og mindstebeskatningspriser i det omfang oplysninger efter en konkret vurdering ikke er undtaget efter FVL § 15. | |
| SKM2010.537.LSR | Landsskatteretten fandt, at en investeringsforening var berettiget til partsaktindsigt i lister over ejerne af investeringsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb. Oplysningerne skulle anvendes til at udøve regres mod ejerne af investeringsbeviserne, da investeringsforeningen ikke havde indeholdt udbytteskat ved udlodning. |
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Udtalelser fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere |
| Udtalelse fra Ombudsmanden | ||
| FOB1992, 238 | Anmodning om aktindsigt i hvorvidt der kunne ske lempelse af dobbeltbeskatningen og på hvilken måde lempelsen kunne ske skulle behandles efter reglerne om partsaktindsigt i forvaltningsloven. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil