J.A.20.1.1 Spillelovens formålsbestemmelse
Formålet med spillelovgivningen er, at spil udbydes på en ansvarlig måde. Dette fremgår af spillelovens § 1. Bestemmelsen er en hensigtserklæring. Det betyder, at loven skal administreres under hensyntagen til de nævnte formål. Overtrædelse af spillelovens § 1 er altså ikke i sig selv strafbelagt, men formålsbestemmelsen vil indgå ved fortolkningen af spillelovgivningens øvrige bestemmelser og indgå i eventuelle skønsmæssige vurderinger.
Det betyder, at når Spillemyndigheden vurderer, om en tilladelsesindehaver lever op til de forskellige krav i spillelovgivningen, så vil spillelovens formål indgå i vurderingen. Denne vurdering vil være af betydning for enhver afgørelse Spillemyndigheden træffer, herunder afgørelser om politianmeldelse samt afgørelser om udstedelse og tilbagekaldelse af tilladelser. Dette har blandt andet den betydning, at der ikke kan udstedes tilladelse til udbud af spil omfattet af spilleloven, hvis Spillemyndigheden vurderer, at lovens formål ikke er opfyldt.
At unge eller andre udsatte personer skal beskyttes fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, har blandt andet den betydning, at tilladelsesindehavere både har en forpligtelse til at forebygge problemspil og spilafhængighed, og til at opdage og hjælpe deres spillere, som måtte have et problematisk forhold til spil.
At spillere skal beskyttes ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, stiller blandt andet krav til tilladelsesindehavernes markedsføring. Der er i den forbindelse fastsat en række specifikke krav til markedsføring af spil i de forskellige bekendtgørelser.
At offentlig orden skal sikres, og at det skal forhindres, at spil tjener som støtte til kriminalitet, har blandt andet den betydning, at tilladelsesindehavere har en række forpligtelser til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil