Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

J.A.19.2.1 Tilladelser og bevillinger

I dette afsnit beskrives reglerne om tilbagekaldelse af tilladelser/bevillinger i henhold til spilleloven og pokerloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Tilladelser
  • Bevilling til offentligt hasardspil
  • Forfalden gæld til det offentlige

Regel

Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til spil under visse betingelser.

Se SPILL § 44 og POKL § 10.

Tilladelser

En tilladelse til udbud af spil kan tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaver eller dennes repræsentant:

  • groft eller gentagne gange har overtrådt spilleloven, de dertil hørende bekendtgørelser eller vilkår fastsat i tilladelsen,
  • dømmes for et strafbart forhold eller idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,
  • ikke længere kan sandsynliggøre, at virksomhed med spil vil blive drevet på økonomisk og faglig forsvarlig måde,
  • groft eller gentagne gange ikke har betalt forfaldne afgifter eller ikke har stillet den fornødne sikkerhed, jf. lov om afgifter af spil og lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
  • ikke har betalt forfaldne gebyrer efter regler fastsat i § 42 i spilleloven,
  • har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.,
  • ikke har anmeldt selskabet til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest fire uger efter at have fået tilladelse, eller
  • udbyder eller arrangerer spil, som udgør en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Se SPILL § 44.

Bevillinger til offentligt hasardspil i turneringsform

Spillemyndigheden kan tilbagekalde en bevilling til at afvikle pokerturneringer, hvis indehaveren af bevillingen:

  • har betydelig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,
  • opnår en alkoholbevilling, der gælder for det sted, som bevillingen til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform gælder for,
  • er blevet dømt for et strafbart forhold (bestyrer i Danmark) eller bliver idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland (bestyrer i Grønland), der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at afvikle offentligt hasardspil, eller
  • har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage at der er risiko for at den pågældende ikke vil afvikle offentligt hasardspil i turneringsform på fuldt betryggende måde.

Se POKL § 10.

Forfalden gæld til det offentlige

Der er ikke tale om forfalden gæld til det offentlige, hvis:

  • der er stillet fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.,
  • der er indgået en betalingsordning med inddrivelsesmyndigheden,
  • fordringen ikke er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, eller
  • fordringen bestrides, og restanceinddrivelsesmyndigheden har tillagt denne bestridelse opsættende virkning.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.