J.A.14.9 Tilsyn og kontrol
Spillemyndigheden foretager kontrol af fysiske pokerturneringer. Se POKL §§ 23-25.
Spillemyndigheden har til enhver tid adgang til de lokaler, hvori en offentlig pokerturnering gennemføres. Det gælder også for andre lokaler som benyttes af den ansvarlige bevillingshaver eller dennes medhjælpere i forbindelse med afviklingen af den offentlige pokerturnering.
Spillemyndigheden kan få adgang til lokalerne mod behørig legitimation og uden retskendelse. Se POKL § 23.
Bevillingshaver og dennes medhjælpere skal hjælpe og vejlede Spillemyndigheden ved kontrollen. Spillemyndigheden kan forlange at se alle de oplysninger om en offentlig pokerturnering, der er nødvendig for at føre tilsyn med, om lovens regler bliver overholdt. Dette omfatter oplysninger om bevillingshaver, dennes medhjælpere og de deltagende spillere. Se POKL § 24.
De oplysninger, som Spillemyndigheden kan forlange at se, omfatter blandt andet regnskabet for en offentlig hasardspilsturnering, som bevillingshaveren skal udarbejde senest to måneder efter, at turneringen er afholdt. Se POKL § 21.
Ved udstedelse af bevilling til afholdelse af hasardspilsturnering kan det stilles som vilkår, at bevillingshaveren af egen drift skal indsende regnskabet til Spillemyndigheden.
Spillemyndigheden kan forlange, at bevillingshaver indsender regnskab og øvrig dokumentation vedrørende afviklingen af pokerturneringen.
Definition af begrebet "medhjælpere"
En medhjælper kan være personer, som overvåger, om spillet afvikles efter de fastsatte regler, og som eventuelt optræder som dommere. Medhjælpere kan også være personer, der hjælper med adgangskontrol og registrering af spillere eller personer, der hjælper med at holde orden på stedet, hvor turneringen afholdes.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil