Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

I.A.5.13.4 Registrering som nummerpladeoperatør

En autorisation som nummerpladeoperatør gives til en erhvervsdrivende fysisk eller juridisk person. Registrering af køretøjer kan ske fra virksomhedens forretningssteder, hvis disse forud er oplyst til Motorstyrelsen og i øvrigt følger de generelle betingelser som nummerpladeoperatør.

Motorstyrelsen fastsætter vilkår for en autorisation som nummerpladeoperatør. Vilkårene skal sikre, at virksomheden administrerer autorisationen i overensstemmelse med gældende ret og håndterer nummerplader forsvarligt, herunder at virksomheden tilrettelægger procedurer, der understøtter disse mål.

En virksomhed autoriseres ikke som nummerpladeoperatør, hvis det er nærliggende at antage, at administrationen ikke vil blive udøvet forsvarligt.

Skatteforvaltningen kan opsige en autorisation som nummerpladeoperatør, hvis operatøren ikke overholder vilkår for autorisationen. 

Opsigelse sker som udgangspunkt med 3 måneders begrundet varsel. Skatteforvaltningen kan dog, hvis der er en nærliggende risiko for, at operatøren fortsat ikke vil overholde betingelser eller vilkår for autorisationen, straks:

1) Stoppe leverancen af nummerplader til operatøren.

2) Inddrage operatørens beholdning af nummerplader mod samtidig tilbagebetaling af det beløb, som operatøren har betalt for nummerpladerne.  

3) Lukke for operatørens adgang til at registrere køretøjer i Motorregistret.

Skatteforvaltningen kan dog tillade, at en nummerpladeoperatør bevarer autorisationen, hvis særlige grunde taler derfor. En sådan tilladelse kan gives på skærpede vilkår for fortsat autorisation som nummerpladeoperatør eller tidsbegrænset.  

Se registreringsbekendtgørelsen § 97. 

En autorisation som nummerpladeoperatør kan ikke overdrages. Erhverves en autoriseret virksomhed med henblik på at videreføre virksomheden, følger autorisationen som nummerpladeoperatør med, hvis erhververen i øvrigt opfylder betingelserne for at blive autoriseret som nummerpladeoperatør, og erhververen anmelder overdragelsen til Motorstyrelsen mindst 1 måned før overdragelsen med anmodning om, at autorisationen som nummerpladeoperatør videreføres. Se registreringsbekendtgørelsens § 95, stk. 3.

En autoriseret nummerpladeoperatørs lager af nummerplader kan ikke pantsættes. Der kan heller ikke ske retsforfølgning i en autoriseret nummerpladeoperatørs beholdning af nummerplader. Se registreringsbekendtgørelsens § 95, stk. 4, og KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 15, stk. 9.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.