Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

H.A.6.4 Fordeling af ejendomsværdi for ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2 beliggende helt eller delvist i landzone

Indhold

Dette afsnit omhandler fordeling af ejendomsværdi for ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2.

For ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2, som helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter EVL § 35, fordeles ejendomsværdien på den del, der knytter sig til boligdelen, og den øvrige del af ejendommen. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Dette følger af § 36, stk. 1.

Ved fordelingen anses 5.000 m2 for at tilhøre boligdelen, jf. EVL § 36, stk. 2, 1. pkt.

Er det grundareal, der ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, mindre end 5.000 m2, anses kun dette grundareal for at høre til boligen, jf. EVL § 36, stk. 2, 2. pkt. Det er således kun denne del af ejendommens værdi, der danner grundlag for ejendomsværdibeskatningen.

Denne regel er en videreførelse af fordelingsreglerne i vurderingsloven, hvilket indebærer, at grundarealet anses for at ligge i umiddelbar forbindelse med boligen, når ingen del af arealet er adskilt fra det øvrige, fx ved en mellemliggende ejendom eller ved gennemskæring af offentlig vej.

Vurderingsstyrelsen vil administrere bestemmelsen således, at de hidtidige oplysninger om, hvilket grundareal, der anses for at ligge i umiddelbar forbindelse med boligen, jf. VUL § 33, stk. 11, vil blive lagt til grund ved fordelingen efter EVL § 36, stk. 2, 2. pkt. Er der sket ændringer i eksisterende forhold, eller opstået behov for at foretage en vurdering efter EVL § 36, stk. 2, 2. pkt., kan ejeren henvende sig herom i deklarationen.

Da EVL § 36, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af VUL § 33, stk. 11, vil Vurderingsstyrelsen lægge de tidligere oplysninger til grund ved vurderingen af ejendomme omfattet af EVL § 36, stk. 2, 2. pkt. 

Hvis der skal foretages en ansættelse af ejendomsværdi for boligdelen efter EVL § 16, jf. § 35, foretages der ikke en fordeling efter EVL § 36, stk. 1. Se hertil afsnit H.A.6.1 For ejendomme, der anvendes til bolig- og erhvervsformål ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter EVL § 16, der bl.a. omhandler fordeling af ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til både bolig- og erhvervsformål.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.