Hvornår er der tale om en forringende disposition? Hvornår er der tale om en forrykkende disposition?
G.A.3.4.1.4.9.10 Generalklausulen
Indhold
Afsnittet handler om den såkaldte generalklausul i konkurslovens § 74.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Dispositioner
- Forrykkende dispositioner
- Forringende dispositioner
- Utilbørlighed
- Insolvens
- Ingen omstødelsesfrist
- Ond tro
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Dispositioner,
- der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller
- hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller
- hvorved hans gæld forøges til skade for disse,
kan fordres omstødt, hvis
- skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og
- den begunstigede kendte eller burde kende
- skyldnerens insolvens og
- de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
Se konkurslovens § 74.
Dispositioner
Der tænkes ikke blot på skyldnerens dispositioner, men også på dispositioner, som fordringshaverne foretager i forhold til skyldneren.
Udlæg og lovbestemte panterettigheder er ikke "dispositioner", hvorfor disse normalt ikke kan omstødes efter konkurslovens § 74. Hvis der er foretaget udlæg ifølge et forlig, ligger der dog en disposition i, at skyldneren har indgået forliget. Dispositionen kan derfor omstødes, hvorved udlægget bortfalder. Er udlægget foretaget på baggrund af en dom, kan konkurslovens § 74 anvendes, hvis fordringshaver og skyldner har valgt denne fyldestgørelsesmåde for at undgå omstødelse.
Betalinger efter en afdragsordning kan evt. omstødes efter konkurslovens § 74. Se TfS 1996.304, hvor omstødelse dog ikke fandt sted. Er restancen sikret gennem et udlæg, der ikke bortfalder efter konkurslovens § 71, kan afdragsbetalingerne derimod ikke omstødes efter konkurslovens § 74.
Forrykkende dispositioner
Der tænkes herved på dispositioner, der begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1.1 Forringende og forrykkende dispositioner.
Betaling af gæld er en begunstigelse af fordringshaver, hvis denne i konkursboet ikke ville have fået samme fyldestgørelse. Har fordringshaver tilstrækkelig og uomstødelig panteret eller et gyldigt ejendomsforbehold for sit krav, eller er hans krav udstyret med konkursprivilegium, der ville sikre en dividende på 100 pct., er omstødelse derfor udelukket.
Har skyldner overdraget et aktiv til fordringshaveren, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, fx en livsforsikringspolice, er omstødelse udelukket, da dispositionen ikke er sket "på de øvriges bekostning".
Har fordringshaver sikker kaution, er det ikke fordringshaveren, men i stedet kautionisten der opnår en begunstigelse ved hovedskyldnerens (den senere fallents) betaling af gælden. Omstødelse kan derfor ske over for en kautionist i ond tro, selv om fordringshaver var i god tro. Se UfR 1986.875 HD.
Pantsætning til sikkerhed for et samtidig ydet lån eller fremtidig gæld er ikke nogen kreditorbegunstigelse og kan derfor ikke omstødes.
Opfyldelse af et kontantkøb kan ikke omstødes, da der ikke er tale om betaling af gæld.
Har skyldneren mod forudbetaling solgt en bestemt genstand ("specieskøb"), har køber erhvervet ejendomsretten, og omstødelse kan ikke ske. Ved salg af artsbestemte genstande ("genuskøb") kan omstødelse ske, medmindre bindende individualisering var sket, da forudbetalingen fandt sted.
Forringende dispositioner
Der tænkes på dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hvorved hans gæld forøges til skade for disse. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1.1 Forringende og forrykkende dispositioner.
Der tænkes bl.a. på følgende dispositioner:
- overdragelse kort før konkursen af fast ejendom mod ret til ophold og forplejning, hvis kapitaliserede værdi svarer til ejendommens handelsværdi,
- visse gaver givet mere end ét år før konkursen,
- særligt grove tilfælde af en insolvent person eller firmas overtagelse af et andet selskab,
- andre vidtløftige spekulationsforetagender,
- kreditkøb af måske usælgelige maskiner og varer uden udsigt til at kunne betale,
- umådeholdent forbrug til fester og lignende,
- indskydelse af midler i et interessentskab med særlige for et konkursbo ufordelagtige regler om opgørelse ved udtrædelse,
- skyldners - med sit økonomiske sammenbrud for øje - brug af frie aktiver til erhvervelse af aktiver, der er undtaget fra kreditorforfølgning,
- selskabstømning - ved selskabstømning er forholdet mellem selskabet og sælgeren af selskabet omfattet af denne del af konkurslovens § 74.
Utilbørlighed
Dispositionen skal være utilbørlig, hvad enten der er tale om en forrykkende eller forringende disposition.
Eksempler på kriterier
Der må tages hensyn til, hvor kritisk skyldnerens situation er. Står konkursen for døren, indsnævres hans (og tredjemands) handlefrihed stærkt.
Hvis det er kendt, at konkursbegæring vil blive indgivet i løbet af de nærmeste par dage, vil de fleste af de dispositioner, som efter begæringens indgivelse ville kunne rammes af konkurslovens § 72, være omstødelige efter konkurslovens § 74.
Dispositioner, der på betalingstidspunktet tegner sig som rimeligt begrundede i skyldnerens og hans fordringshaveres fælles interesser, vil ikke kunne omstødes, selv om de senere viser sig at medføre unødvendige tab.
Hvis en handel som følge af manglende forretningsdygtighed viser sig at være til ugunst for skyldneren, er handelen ikke i sig selv omstødelig. Hvis det derimod må lægges til grund, at handelen i virkeligheden går ud på at bringe midler uden for fordringshavernes rækkevidde, er den utilbørlig. Se UfR 2003.1561 HR.
Når fordringshaver må indse, at dispositionen vil berøve de øvrige fordringshavere en del af deres fyldestgørelse, er den i almindelighed utilbørlig.
Er det overvejende sandsynligt, at konkurs eller andet sammenbrud vil blive udgangen på skyldnerens insolvens, vil en betaling af ikke ringe størrelse, der ikke er nødvendig for virksomheden og ikke sker som et fast led i en (også på betalingstidspunktet) rimelig betalingsordning, være utilbørlig.
Retspraksis synes dog at være ganske imødekommende over for alvorligt mente forsøg på i sidste minut at afværge det truende sammenbrud.
Så længe andre udfald på skyldnerens insolvens også er mulige, skal der derimod noget særligt til. Betalingens størrelse i relation til skyldnerens forhold, gældens art eller omstændighederne ved betalingen kan medføre utilbørlighed.
Indbetalinger på en kassekredit
Om indbetalinger på en kassekredit kan omstødes efter konkurslovens § 74, afhænger af, om indbetalingerne og udtrækkene på kassekreditten over en kortere eller længere periode forud for konkursen nogenlunde modsvarer hinanden.
Er skyldnerens økonomiske vanskeligheder blevet så alvorlige, at de umuligt vil kunne overvindes, må kassekreditindbetalinger kunne omstødes efter konkurslovens § 74.
For at en sædvanlig indbetaling på en kassekredit skal kunne omstødes, kræves det, at det kan godtgøres, at pengeinstituttet, da indbetalingen fandt sted, vidste eller burde vide, at skyldnerens økonomiske vanskeligheder var så alvorlige, at de ikke kunne overvindes. Se UfR 1986.474 HR.
Skyldgrunden normalt uden betydning
Skyldgrunden er normalt uden betydning, da spørgsmålet om omstødelse er en konflikt mellem den begunstigede og boet, ikke skyldneren.
Underholdsbidrag
Det kan sluttes af konkurslovens § 71, stk. 3, sammenholdt med konkurslovens § 72, stk. 2, at betaling af et løbende, ikke urimeligt stort underholdsbidrag normalt ikke kan omstødes.
Rettidig betaling af gæld
Rettidig betaling af (ny) gæld til offentlige myndigheder (fx A-skat, moms mv.) vil - ligesom rettidig betaling af fx løn eller husleje - normalt ikke kunne omstødes. Se UfR 1978.509 HR (A-skat) og UfR 1985.464 ØLR (moms).
Løbende leveranceforhold
Sædvanlige betalinger i løbende leveranceforhold må også kunne foretages uden omstødelsesrisiko. Derimod må konkurslovens § 74 gælde, hvis betaling er sket, efter at leverandøren for fremtidige leverancer har stillet krav om kontant betaling. Se UfR 1985.91 ØLR om malervarer.
Usikret gæld
I øvrigt må betaling af eller sikkerhedsstillelse for usikret gæld som udgangspunkt anses som utilbørlig.
Insolvens
Omstødelse efter konkurslovens § 74 er betinget af, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent. Se SKM2010.694.BR. Om betingelsen er opfyldt, afgøres af konkurslovens § 17, stk. 2. Se G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens.
Bevisbyrden
Boet har bevisbyrden for skyldnerens manglende betalingsevne, mens den begunstigede har bevisbyrden for, at den manglende betalingsevne måtte antages kun at ville være midlertidig.
Konkursen skal være indtrådt som følge af insolvensen
Det er en betingelse, at konkursen indtrådte som følge af den insolvens, der forelå ved eller var resultatet af dispositionen. Skyldneren må derfor ikke i tidsrummet mellem dispositionen og konkursen atter være blevet solvent.
Ingen omstødelsesfrist
Konkurslovens § 74 har ingen omstødelsesfrist og kan derfor anvendes i en del tilfælde, hvor tidsfristerne i henhold til de øvrige omstødelsesbestemmelser er overskredet.
Retspraksis har i flere tilfælde accepteret omstødelse af dispositioner foretaget seks til otte måneder før konkursen, men nogen frist kan ikke udledes af denne praksis. En insolvent skyldner kan formå at holde sig fri af en konkurs i lang tid, inden en fordringshaver fremkalder en konkurs.
Tidsforløbet kan dog påvirke vurderingen af utilbørligheden, så dispositioner, der blev truffet lang tid inden konkursen, ikke vurderes at have haft den utilbørlighed, der kræves til omstødelse.
Jo længere tid der går, fra en disposition er foretaget, til en omstødelsessag anlægges, desto større bevisvanskeligheder må konkursboet derfor kunne påregne at få.
Ond tro
Konkursboet skal kunne bevise, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Se TfS 1998.375 BR.
Den begunstigedes egen opfattelse af dispositionen er uden betydning, når den begunstigede blot indså eller burde have indset tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.
Er dispositionen usædvanlig eller ligefrem fordægtig, kan den begunstigede have en pligt til at undersøge skyldnerens forhold. En undladelse heraf kan medføre ond tro.
Skyldnerens beroligende udtalelser kan ikke uden videre friholde den begunstigede for ond tro, hvis omstændighederne tydeligt peger i en anden retning.
Ond tro hos en fuldmægtig eller repræsentant for den begunstigede må sidestilles med ond tro hos den begunstigede.
Derimod er kendskab hos én statslig myndighed til skyldnerens insolvens ikke ensbetydende med ond tro hos den begunstigede anden statslige myndighed, fx restanceinddrivelsesmyndigheden.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR 1985.362 HR | Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned. | Der foreligger ond tro, hvis begunstigede har kendskab til, at skyldner har standset sine betalinger. |
| UfR 1985.1 HR | Efter at vognmand F havde anmeldt betalingsstandsning, søgtes virksomheden med lastvognstransporter til Mellemøsten fortsat. Et svensk rederi N stillede som vilkår for at overføre 6 lastvognstog, at F's gæld til N på ca. 24.000 $ blev betalt, hvilket skete med det beskikkede tilsyns samtykke. Rekonstruktion og videreførelse af virksomheden stod da som en mulighed, men senere gik F konkurs. Hjemførelsen af de 6 vogntog og chaufførerne havde som følge af de øvrige chaufførers holdning været en nødvendighed for, at F's virksomhed med ialt ca. 40 lastvognstog kunne fortsætte, og der havde ikke været praktisk mulighed for at ordne hjemtransporten på anden måde. Betalingen kunne herefter ikke omstødes efter konkurslovens § 72, og der var heller ikke grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 74. | En betaling kan ikke omstødes efter konkurslovens § 72 eller § 74, hvis betalingen er nødvendig for at undgå tab. |
| Byretten | ||
| SKM2010.694.BR | Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet efter betaling af to afdrag til SKAT efter tidligere indgået afdragsordning blev insolvent, og der kunne derfor ikke ske omstødelse efter konkurslovens § 74. | Hvis skyldner ikke bliver insolvent som følge af en betaling til en kreditor, kan betalingen ikke omstødes. |
| TfS 1998.375 BR | Sagen drejer sig om spørgsmålet, om en transport, som et selskab afgav 9 dage før sin betalingsstandsning med påfølgende konkurs, kunne omstødes. Selskabet indgav en momsangivelse på negativt tilsvar på 595.883 kr. til told- og skatteregionen. Samme dag gav selskabet transport på momstilgodehavende til regionen til dækning af A-skat m.v. for to andre selskaber i samme koncern. Selskabet blev erklæret konkurs ca. 3 uger efter transportudstedelsen, og konkursboet gjorde under den nærværende sag gældende, at transporten var omstødelig. Byretten fandt, at transporten havde haft en sådan forretningsmæssig karakter som led i et forsøg på at sikre selskabets overlevelse, at transporten ikke var omfattet af konkurslovens § 64, og dispositionen kunne herefter ikke omstødes | Hvis en disposition har en tilstrækkelig forretningsmæssig karakter, er omstødelse efter konkurslovens § 64 ikke en mulighed. I den konkrete sag havde de sagsøgte ikke kendskab til betalingsproblemerne hos selskabet, hvor omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke kunne ske. |
| TfS 1996.304 BR | I den nedenfor refererede sag krævede en skyldners konkursbo en kommune dømt til at betale 294.049 kr. og gjorde herved gældende, at beløbet, der var indbetalt til kommunen som afdrag på skyldnerens skatterestancer, burde omstødes i medfør af konkurslovens § 74. Som begrundelse for omstødelsen henvistes til, at beløbet ikke var blevet opkrævet ved lønindeholdelse hos skyldnerens arbejdsgiver, men ved frivillige indbetalinger i henhold til en aftale mellem kommunen og skyldneren. Efter at aftalen mellem kommunen og skyldneren var indgået, blev en begæring om lønindeholdelse til skyldnerens arbejdsgiver stillet i bero, og skyldneren betalte løbende til kommunen i henhold til aftalen. Retten fandt ikke, at indbetalingerne kunne anses som utilbørlige, og frifandt kommunen. Retten lagde herved vægt på, at de frivillige betalinger ikke oversteg de beløb, som kommunen kunne foretage lønindeholdelse for, at betalingerne var sket som led i kommunens almindelige rutiner for opkrævning, og at den frivillige afdragsordning, der erstattede lønindeholdelse, alene var indgået af hensyn til skyldneren. | Der er ikke tale om en utilbørlig disposition, hvis dispositionen fremstår ordinær, f.eks. ved at have stået på over en længere periode. Hvorvidt en afdragsordning kan omstødes efter konkurslovens § 74 kommer dog an på en konkret vurdering af forholdene omkring ordningen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil