G.A.3.4.1.3.6 Betydningen af rekonstruktionsbehandling
Indhold
Afsnittet indeholder en beskrivelse af rekonstruktionens indvirkning på konkursbehandlingen.
- Regelgrundlag
- Rekonstruktionsbehandlingen indledt
- Rekonstruktionsbehandlingen ikke indledt
- Bortfald af konkursbegæringen
Regelgrundlag
Hvis en skyldner er under rekonstruktion, når der indgives begæring om konkurs, udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs, hvis begæringerne modtages samtidigt. En konkursbegæring bortfalder, hvis der stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord for skyldneren.
Se konkurslovens § 24.
Rekonstruktionsbehandling indledt
Er der indledt rekonstruktionsbehandling, udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En begæring om udsættelse kræves derfor ikke.
Rekonstruktionsbehandling ikke indledt
Begæringen om rekonstruktion behandles som den første, hvis skifteretten både har en begæring om konkurs og en begæring om rekonstruktion til behandling. En skyldner, mod hvem der er indgivet en konkursbegæring, som skifteretten endnu ikke har taget stilling til, kan derfor afværge en konkurs ved at indgive begæring om rekonstruktionsbehandling.
En begæring om rekonstruktionsbehandling kan fremsættes under skifteretsmødet, hvor konkursbegæringen behandles, når blot et konkursdekret endnu ikke er afsagt og såfremt de formelle betingelser for rekonstruktionsbegæringen er opfyldt.
Bortfald af konkursbegæringen
Konkursbegæringen bortfalder, hvis skifteretten stadfæster en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord. Konkursbegæringen bortfalder først, når kærefristen for stadfæstelsen af rekonstruktionen er udløbet, uden at kære er sket.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil