G.A.3.1.9.4 Proklama
Indhold
Dette afsnit handler om definitionen af samt reglerne om det præklusive proklama i dødsboer.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Regelgrundlag
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition
Et proklama betyder, at der i forbindelse med behandlingen af et dødsbo skal indrykkes en bekendtgørelse (et proklama) i Statstidende, hvor den afdødes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav i boet inden otte uger. Hvis kravene ikke anmeldes inden udløbet af denne frist, bortfalder kravene (kravene prækluderes). Se dødsboskifteloven kap. 20.
Regel
Reglerne om proklama findes i dødsboskifteloven kap 20.
Der skal udstedes proklama, når et bo skiftes (privat skifte eller skifte ved bobestyrer) eller udleveres efter dødsboskiftelovens §§ 22 (udlæg til længstlevende ægtefælle) eller efter dødsboskiftelovens § 24 (uskiftet bo).
Proklamaet indrykkes i Statstidende og skal indeholde oplysninger om den afdøde, således kreditorer kan identificere afdøde og anmelde deres krav i boet. Krav skal være anmeldt inden 8 uger. Hvis boet er taget under insolvensbehandling, skal der ligeledes fremgå oplysninger herom i proklamaet.
Anmeldelse
En anmeldelse af en fordring skal være skriftlig og angivet hovedkravet, samt krav på eventuelle renter, fortrinsstilling mv.
Hvis en fordring ikke kan gøres endeligt op, skal fordringshaver foretage en foreløbig anmeldelse af kravet. Den foreløbige anmeldelse skal ske inden for anmeldelsesfristen. Følges en foreløbig anmeldelse op af en endelig anmeldelse, skal endelig anmeldelse ske senest 8 uger efter udløbet af anmeldelsesfristen. Se dødsboskifteloven § 82, stk. 3. Hvis et krav ikke anmeldes endeligt, er fordringshaver bundet af den foreløbige anmeldelse. Se UfR 2001.1963.ØLD.
Forældelsesfristen afbrydes, når fordringen anmeldes i boet, efter proklamaet er udstedt (offentliggjort i statstidende). Se forældelsesloven § 17, stk. 1, nr. 4.
Skattekrav under klagebehandling på proklamatidspunktet anses for opgjort inden dette tidspunkt og er derfor omfattet af et eventuelt proklama.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
UfR 2001.1963.ØLD | En kreditor anmeldte i et dødsbo en fordring på "minimum 739.600 kr." Kreditor fulgte imidlertid ikke rettidigt op med en endelig anmeldelse. Boet gjorde gældende, at kravet herefter var prækluderet. Retten udtalte, at kreditors anmeldelse af kravet fandtes at være en foreløbig anmeldelse, efter dødsboskifteloven § 82, stk. 3. Det forhold, at den foreløbige anmeldelse ikke var fuldt op af en endelig opgørelse af kravet, indebar ikke, at kravet var prækluderet, men at kreditor var bundet inden for det beløb, der foreløbigt var anmeldt. | Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at dommen afspejler, hvordan en kreditor bliver bundet af en midlertidig anmeldelse, hvis ikke denne følges op af en endelig anmeldelse. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil