G.A.3.1.6.4.2 Ansøgning som juridisk person
Indhold
Afsnittet handler om juridiske personers ansøgning om eftergivelse.
Afsnittet indeholder:
- Ansøgning om eftergivelse
Ansøgning om eftergivelse
For at opnå eftergivelse kræves der ansøgning om eftergivelse fra skyldner. Blanketten til ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige for juridiske personer kan findes her.
Ansøger skal i forbindelse med ansøgningen
- udfylde alle relevante felter i blanketten,
- dokumentere alle forhold, der gør, at der søges om eftergivelse, og
- udfylde blanketten på tro og love.
I blanketten skal ansøger oplyse om:
- Selskabets oplysninger såsom navn, CVR-nr., branche og adresse m.v.
- De særlige forhold, der gør, at der søges om hel eller delvis eftergivelse af selskabets gæld til det offentlige.
Nærmere vejledning om udfyldelse fremgår af blanketten.
Bemærk
Eftergivelse af gæld til det offentlige kan kun meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Kravet "når forholdene i særlig grad taler derfor" viser, at adgangen til eftergivelse for juridiske personer er betydeligt mere begrænset end for fysiske personer. Se mere om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i G.A.3.1.6.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil