Hvordan træffes afgørelse om en lønindeholdelse?
G.A.3.1.2.4.2 Afgørelse om lønindeholdelse
Indhold
Før restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse herom. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med afgørelsen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Forvaltningslovens regler om sagsbehandling
- Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
- 3 betingelser for at kunne lønindeholde
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.2.10 Særskilt lønindeholdelse, der beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med en afgørelse om særskilt lønindeholdelse.
Regelgrundlag
Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse om gældens art og størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er dog alene forpligtet til i sin begrundelse for afgørelsen, i forhold til de tidsmæssige betingelser for at lønindeholde, at henvise til, at gælden er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Da det er et krav efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at en gældspost først kan oversendes til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, vil denne betingelse som hovedregel være opfyldt. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af den, eller de, gældspost(er), som inddrives ved lønindeholdelsen, således at skyldner er i stand til at identificere gældsposterne. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 som ændret i § 1, nr. 9 ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.
Derudover skal begrundelsen indeholde en redegørelse for det relevante retsgrundlag i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 til § 24. Se afsnittet nedenfor om ’’Forvaltningslovens regler om sagsbehandling’’.
Forvaltningslovens regler om sagsbehandling
Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at foretage lønindeholdelse er en afgørelse, som er omfattet af forvaltningsloven. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især reglerne om:
- Partshøring. Se forvaltningslovens § 19
- Begrundelse. Se forvaltningslovens § 22 og § 24
- Klagevejledning. Se forvaltningslovens § 25
Landsskatteretten har anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen inden afgørelsen ikke havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt. Se SKM2012.228.LSR
Da en part i en afgørelsessag, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, har krav på at fremføre sit indlæg under et personligt fremmøde, har Landsskatteretten anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen ikke havde holdt møde med klageren trods en anmodning om dette. Se SKM2012.85.LSR
Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden vil fastsætte en lønindeholdelsesprocent, skal denne derfor fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevnevurdering.
1. Tabeltræk
Se også
- Afsnit G.A.3.1.2.5 Lønindeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder.
2. En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når skyldner indsender et budget.
Se også
- Afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering.
- Afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 6.
Se også
Afsnit G.A.3.1.2.5 Lønindeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder, der bl.a. indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner lønindeholdelsesprocenten.
3 betingelser for at kunne lønindeholde
Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
- afsender et varsel om lønindeholdelse, eller
- træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 6 eller stk. 8.
Betingelse 1 - skyldner skal have en betalingsevne
For at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse, er det som udgangspunkt en betingelse, at skyldner har en betalingsevne. Af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 3. pkt. fremgår, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.
Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan restanceinddrivelsesmyndigheden som hovedregel ikke iværksætte inddrivelse over for en skyldner. Heller ikke i form af lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der fastsættes en lønindeholdelsesprocent på baggrund af de skematiske regler i tabellen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan lægge til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis:
| Regel | Bemærkninger |
| Skyldners nettoindkomst ligger inden for grænserne i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 | Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, at skyldners nettoindkomst ligger over den nedre grænse i tabellen, er betingelsen, om, at skyldner har en betalingsevne, opfyldt. |
| Skyldner efter en konkret betalingsevne-vurdering har en betalingsevne i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. | Hvis skyldner indsender et budgetskema, og en betalingsevnevurdering viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om, at skyldner har en betalingsevne, opfyldt. |
Bemærk
Ved opgørelse af skyldners nettoindkomst medtages alle indtægter, også A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2 og 3.
Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i
Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
- sender et varsel om lønindeholdelse, eller
- træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 6 eller stk. 8.
Eksempel
| Hvilken type A-indkomst har skyldner | Eksempel | Kan der lønindeholdes hos skyldner? |
| Kun A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i. Skyldner har efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger over den nederste indkomstgrænse i tabellen. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse. |
| A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i og A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner får udbetalt både 1. A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og 2. A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse. Bemærk I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsespligtige, der udbetaler den A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som bliver indeholdt hos denne arbejdsgiver. |
| Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse. De A-indkomstarter, der er angivet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, giver som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne efter tabeltrækket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse. |
| Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse i. Skyldner har efter gældsinddrivelsesbekendtgølrelsens § 10, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse. Selvom skyldner efter tabeltrækket har en betalingsevne, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, fordi skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse. |
Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort
Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.
Dette skyldes, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet.
eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om lønindeholdelse.
Bemærk
Hvis en skyldner ikke har betalingsevne eller indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i stedet træffe afgørelse om, at inddrivelsen stilles i bero for at afbryde forældelsen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8, som indført ved § 1, nr. 20 ved lov nr. 1110 af 13. november 2019. Reglen trådte i kraft den 17. december 2019 i henhold til bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.
Se afsnit G.A.2.4.4.1.1 Afbrydelse af forældelse ved afgørelse om berostillelse af inddrivelse (kun fordringer i PSRM).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2012.228.LSR | SKATs afgørelser om iværksættelse af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke forinden iværksættelsen af lønindeholdelsen behandlede klagerens anmodning om aktindsigt. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal behandle skyldneres anmodninger om aktindsigt. |
| SKM2012.85.LSR | SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden har en forpligtelse til at afholde et personligt møde med skyldnere i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse, såfremt skyldner anmoder om det. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil