Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

F.A.35.2.5 Rettelse og annullering af udførselsangivelse under EU's landbrugsordninger

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan det er muligt at rette og annullere en udførselsangivelse, der vedrører varer under EU's landbrugsordninger.

Afsnittet indeholder:

  • Rettelse af udførselsangivelse under EU's landbrugsordninger
  • Annullering af udførselsangivelse under EU's landbrugsordninger

Bestemmelser om annullering og rettelse i forbindelse med udførsel er forskellige afhængigt af, om det er industrivarer eller varer, der er omfattet af EU's landbrugsordninger (YM-angivelser). Reglerne for rettelser findes i TK i artikel 65 og i GB i artikel 204.

Rettelse af udførselsangivelse under EU's landbrugsordninger

Rettelser før 24-timers fristen indtræder

Eksportøren kan uden konsekvenser for angivelsen elektronisk indsende alle former for rettelser, både store og små.

Rettelse inden for 24-timers fristen

Eksportøren skal indsende rettelser elektronisk i e-Export.

I e-Export bevirker følgende:

  • Alle rettelser i YM-angivelser indtil statuskode 11 (godkendt) sender angivelsen tilbage til statuskode 2 (opbygning færdiggjort).
  • Store rettelser i YM-angivelser med statuskode 16, 17 og 18 (risikoanalyse gennemført, rød, gul, grøn) sender angivelsen tilbage i statuskode 2. Ved små rettelser bliver angivelsen liggende i statuskoden.
  • Store rettelser indtil statuskode 39 (frigivelse) kan kun sendes videre i e-Export efter en konkret vurdering og med dispensation fra 24-timers fristen.

Rettelser, der sender angivelsen tilbage til statuskode 2 (opbygning færdiggjort), har som nævnt ovenfor betydning for 24-timers fristen. Eksportøren skal derfor kontakte SKAT (Aarhus eller Aalborg, afhængigt af, hvor varerne er forudanmeldt til). For at angivelsen kan videresendes i e-Export, skal SKAT efter en konkret vurdering give dispensation fra 24-timers fristen.

Definition på store rettelser er rettelser vedrørende:

    • Vægt
    • Varekode
    • Bestemmelsesland
    • Procedurekode
    • Eksportørs SE-/CVR-nummer
    • Eksportart
    • Forud fastsat dato
    • Sats
    • Basisvarekode + tillægskode og mængde.

Definition på små rettelser, er rettelser vedrørende:

    • Containernummer
    • Alle andre rettelser der ikke er nævnt under store rettelser.

Ændring af indladning start og slut tidspunkt

SKAT kan acceptere en ændring af tidspunktet for indladning start og slut med nogle få timer, hvis årsagen er produktions- eller transportproblemer, som eksportøren er uden direkte skyld i.

Eksportøren indsætter ændringen elektronisk i e-Export. Det er en betingelse, at ændringen sker før indladningens start.

En flytning af tidspunktet for indladningens start med nogle timer eller til en ny dato, kan medføre, at der skal tages stilling til eventuel dispensation fra 24-timers fristen.

Rettelser af kontroleksemplar T5

Alle rettelser af udførselsangivelser, hvor faktisk ekspeditionstidspunkt er indsat (statuskode 39/40), skal begrundes af eksportøren.

Toldstedet kan kun godkende den forudanmeldte og angivne vægt, og kan derfor ikke acceptere en rettelse af nettovægten til en højere vægt.

Undtaget herfra er bulk-varer og andre ikke-standardiserede varer, hvor der tillades en vægtafvigelse på 10 pct. mellem den foreløbigt angivne vægt og den faktisk indlæssede vægt. Se artikel 5, stk. 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter.

Bemærk

Rettelser af T5-dokumentet skal attesteres af SKAT før udførsel af Danmark, jf. artikel 912a, stk. 1c i GB. 

Rettelser, der ikke kan godkendes

Rettelser, der medfører en højere restitutionsudbetaling, kan ikke godkendes.

Det skyldes, at risikovurderingen i forbindelse med forudanmeldelsen i så fald er foregået på et forkert grundlag. SKAT ville måske have udtaget varelinjen til fysisk kontrol, hvis de korrekte oplysninger havde været kendt på tidspunktet for risikovurderingen.

Eksempler på rettelser, der kan medføre højere restitution:

  • Ændring af FF dato
  • Ændring af varekoden til en varekode med højere restitution
  • Ændring af destinationsland til land med højere sats
  • Ændring i rubrik YM 8.1 (supplerende oplysninger til vareposten vedrørende basisvarer mv. i sammensatte vare).

Hvis eksportøren efter indladningens slut konstaterer, at der er indladet en mindre mængde end den forudanmeldte, kan eksportøren eller dennes repræsentant indsende en rettelsesangivelse elektronisk.

Eksportart 700

Ved eksportart 700 kan vægten også rettes i opadgående retning. Eksportøren indsætter elektronisk en rettelsesangivelse i e-Export.

Husk at få afskrevet licensen med den korrekte mængde.

Annullering af udførselsangivelse, der er under EU's landbrugsordninger

Eksportøren kan annullere en angivelse, indtil faktisk ekspeditionstidspunkt (statuskode 39) er indsat og varen frigivet.

Efter faktisk ekspeditionstidspunkt (statuskode 39/40) skal der indsendes en sletteanmodning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.