Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

F.A.35.1.1 Formål og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit handler om formålet med og reglerne for udførsel (eksport) af varer fra EU til lande uden for EU eller områder, der ikke fuldt ud bliver betragtet som EU-medlemslande.

Afsnittet indeholder:

  • Formålet
  • Lovgrundlaget.

Formålet

Formålet med udførselsproceduren er at give mulighed for, at en vare kan udføres fra EU's toldområde til lande, som ikke er medlemmer af EU. Til ikke-medlemslande hører også Færøerne og Grønland.

De oplysninger, som angives på varer, der skal udføres, skal sikre, at SKAT har grundlag for at føre kontrol med varerne. Kontrollen skal sikre, at de varer, som er angivet, også er de varer, som udføres, og at de må udføres.

Oplysningerne fra udførselsangivelserne videregives også til Danmarks Statistik til brug ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken.

Ved udførsel af varer omfattet af EU's landbrugsordninger, anvendes oplysningerne også af Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervsstyrelsen) som grundlag for udbetaling af eksportrestitutioner mv., se afsnit F.A.35.2.2 Udfyldelse af forudanmeldelse/angivelse for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger om udførsel af landbrugsvarer under EU's Landbrugsordninger.

I forbindelse med udførsel af varer skal SKAT kontrollere, om reglerne for nogle specifikke varer, som der er specielle bestemmelser for, er opfyldt, for at de kan udføres, jf. afsnit F.A.31 Varebestemmelser om Varebestemmelser.

Efter at EU har indført skærpede krav om sikkerhed og sikring (ECS - Eksport kontrolsystem), skal SKAT, hvor Danmark er udgangstoldsted, ved hver udførselssted sikre, at varen ikke indebærer en sikkerhedsrisiko. Hvis der er en risiko, kan SKAT meddele, at varerne ikke må udføres.

Begreber

Hvad er udførsel?

Udførsel er eksport af varer fra EU's område til lande uden for EU eller til områder, der ikke fuldt ud bliver betragtet som EU-medlemslande.

Som udførsel betragtes også:

  • Eksport af varer via eller til Københavns frihavn
  • Oplæggelse på toldoplag af varer efter EU's landbrugsordninger
  • Levering af proviant, udstyr og reservedele til skibe og fly i udenrigsfart, under et benævnt proviantering
  • Eksport af varer fra toldoplag
  • Levering af varer til områder, som er omfattet af EU's toldområde, men ligger uden for EU's afgiftsområde (fx De Kanariske øer, Ålandsøerne mv.).

Hvem er eksportør?

Som eksportør anses den, som eksporterer varer ud af EU, og som ejer eller har dispositionsret over varerne på det tidspunkt, hvor varerne skal udføres.

Virksomheder, som erhvervsmæssigt udfører varer af EU, skal lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis ejendomsretten eller lignende dispositionsret ifølge en kontrakt er overgået til en modtager uden for EU, er det leverandøren i EU, som er eksportøren. Se TK artikel 161, stk. 5 og GB artikel 788.

Hvis eksportøren lader sig repræsentere af en repræsentant

En eksportør kan lade sig repræsentere af en repræsentant, som over for SKAT sørger for toldformaliteterne på eksportørens vegne. En repræsentant kan kun handle på eksportørens vegne, når han er i besiddelse af en fuldmagt. En repræsentant kan være en speditør, en transportvirksomhed, et rederi, en linjeagent m.fl.

Lovgrundlaget

EU lovgivning

Lovgrundlaget for udførsel af varer findes i:

  • EU`s toldkodeks Rådets forordning nr. 2913/1992, artikel 161-162 og 182-183 samt artikel 209-215.
  • Gennemførselsbestemmelserne til toldkodeks EU-Kommissionens forordning nr. 2454/1993, artikel 788-798 og forenklinger i udførselsproceduren findes i artikel 279-289.

Bemærk

Hvis EU har brug for at indføre eksportafgifter er det muligt efter EU's lovgivning. Afgiften vil blive beregnet og opkrævet via udførselsangivelsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke indført eksportafgifter.

National lovgivning

I den danske lovgivning er der fastsat supplerende bestemmelser, bl.a. om registrering af eksportører i:

  • Toldloven
  • Bekendtgørelsen om toldbehandling, kapitel 2 samt bilag, se bestemmelser om de nærmere procedurer, opkrævning af gebyrer og straffeansvar mv.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.