Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

F.A.23.3.5 Rejsendes personlige ejendele og varer, der indføres til sportsbrug

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for at importere personlige effekter og varer, der importeres til sportsbrug, til EU's toldområde under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Eksempler
  • Toldangivelse
  • Frist for reeksport.

Lovgrundlag

Der kan gives toldfritagelse for varer, der importeres af rejsende med bopæl uden for EU's toldområde, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Varerne er personlige ejendele, som med rimelighed kan anses for at være nødvendige under rejsen
  • Varerne er bestemt til at anvendes til sportsformål.

Se DF art. 219.

Ved rejsende forstås her enhver fysisk person, der ankommer til EU's toldområde midlertidigt og ikke har fast bopæl dér. Se DF art. 1, nr. 40), litra a).

Eksempler

  • beklædningsgenstande
  • toiletartikler

    Personlige ejendele, som med rimelighed kan anses for nødvendige, kan fx bestå af følgende varer:

  • personlige smykker
  • foto- og filmkameraer
  • videokameraer
  • transportable musikinstrumenter*
  • transportable lydoptagere og -afspillere
  • bærbare radiomodtagere
  • bærbare computere
  • kikkerter
  • barnevogne
  • kørestole til handicappede
  • fritidsudstyr, såsom telte og andet campingudstyr, fiskeudstyr, klatreudstyr, dykkerudstyr, cykler uden hjælpemotor, kanoer og kajakker med en længde på under 5,5 m., tennisketsjere, surfbrætter, drageflyvere, golfudstyr
  • transportable dialyseapparater og lignende medicinske apparater og engangsartikler til brug i forbindelse dermed
  • andre artikler, der klart er af personlig art.

* Bestemmelserne skelner mellem rejsende, der importerer musikinstrumenter til privat brug, og rejsende, der importerer musikinstrumenter til professionel anvendelse. Den sidstnævnte import skal ske efter betingelserne for professionelt udstyr. Se afsnit F.A.23.3.12 Professionelt udstyr.

Varer til sportsbrug kan fx bestå af følgende varer:

  • Idræts- og atletikudstyr
  • Udstyr til boldspil
  • Vintersportsudstyr 
  • Udstyr til vandsport, fx kanoer og kajakker, sejl- og robåde
  • Motorkøretøjer og -fartøjer, fx biler, motorcykler og motorbåde
  • Sportsskydevåben med ammunition
  • Sportsbeklædning
  • Rekvisitter og hjælpeudstyr til sportsarrangementer.

Toldangivelse

Rejsendes personlige ejendele og varer til sportsbrug angives normalt til midlertidig import ved at ejendelene/varerne medbringes af den rejsende ved grænsepassagen. Dette fordrer ikke særskilt frembydelse af varerne. Dette gælder både ved indrejse i og udrejse fra EU's toldområde. Se DF art. 141, jf. DF art. 139 og 136, stk. 1, litra b), samt GF art. 218.

Frist for reeksport

Varerne skal reeksporteres i forbindelse med, at den rejsende forlader EU's toldområde.

Se også

Se også afsnit F.A.16 Henførsel af varer under en toldprocedure for nærmere oplysninger om de handlinger, der kan anses for at være en toldangivelse i henhold til DF art.141 samt de tilfælde, hvor der uanset DF art 141 kræves enten mundtlig eller skriftlig toldangivelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.