E.B.3.3.4 Hvad kan afgiftsnedsættes?
Indhold
Afsnittet handler om de situationer, hvor afgiften bortfalder for registrering i Nationalitetsregistret af ejerforhold til fly.
Afsnittet indeholder:
- Selskabsomdannelse
- Gaveoverdragelser
- Fly hjemmehørende på Færøerne og Grønland.
Selskabsomdannelse
Skal ejerregistreringen til et fly ændres i Nationalitetsregistret som følge af, at det selskab mv., som i forvejen står registreret som ejer af flyet, fusionerer, spaltes, omdannes eller ved tilførsel af aktiver til sådanne selskaber mv., skal der ikke betales afgift ved den ny registrering. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 15, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen svarer til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 6a om afgiftsnedsættelse ved tinglysning af adkomstændring til fast ejendom som følge af selskabers mv. fusion, fission (spaltning), omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.
Se afsnit E.B.3.1.5 Ejerskifte ved virksomhedsomdannelse om virksomhedsomdannelse - om betingelserne mv. for at anvende bestemmelsen.
Gaveoverdragelser
Registrering af ny ejer i forbindelse med gaveoverdragelse af fly til
- den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder
- anerkendte trossamfund her i landet
- visse godkendte fonde og foreninger
er afgiftsfri. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 15, stk. 2.
Betingelserne for at anvende bestemmelsen svarer til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 2 - 4, om gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirke m.m.
Se også afsnit E.B.3.1.3.9 Gaveoverdragelse til den danske folkekirke mv. og godkendte fonde og foreninger mv. om gaveoverdragelser til den danske folkekirke og godkendte fonde og foreninger mv.
Fly hjemmehørende på Færøerne og Grønland
Når fly hjemmehørende på Færøerne eller Grønland indføres i Nationalitetsregistret, betragtes det ikke som en registrering i Danmark. Indførsel i Nationalitetsregistret af fly hjemmehørende på Færøerne eller Grønland udløser derfor ikke afgift.
Et fly betragtes som hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, hvis luftfartøjets ejer og bruger er hjemmehørende der.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil