E.A.7.18.6 Opgørelse og afregning
Indhold
Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af bidraget.
Afsnittet indeholder:
- Bidragsperiode
- Opkrævning
- Forsikringsselskabets opgørelse
- Regnskab
- Klage
- Straf.
Se også
Angivelse og afregning af afgifter. Se afsnit A.B.
Bidragsperiode
Miljøbidraget indbetales af forsikringsselskaberne til Skatteforvaltningen samtidig med afgiftsindbetalingen i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 2.
Se også
Miljøbidraget opkræves hos forsikringsselskaberne af Skatteforvaltningen, jf. bilskrotbekendtgørelsen § 50.
Opkrævning
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 4.
Hvis præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange årligt, opkræves miljøbidraget for samme periode. Se bilskrotbekendtgørelsen § 20, stk. 1.
Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalt (forudbetalt) miljøbidrag. Se bilskrotbekendtgørelsen § 20, stk. 2.
Præmien for ansvarsforsikringen kan af forsikringsselskaberne forhøjes med miljøbidraget, hvis størrelse i givet fald skal fremgå af præmieopkrævningen. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 4.
Forsikringstageren kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, der alene sker som følge af miljøbidraget. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 5.
Forsikringsselskabets opgørelse
Forsikringsselskabet skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive summen af de pligtige miljøbidrag samtidig med den afgiftspligtige præmieindtægt i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 2.
Det pligtige miljøbidrag i en måned omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag, der godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af de pligtige miljøbidrag. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 3.
Regnskab
Forsikringsselskabet skal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og kontrollen med bidragets betaling. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 1.
Klage
Skattestyrelsens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se bilskrotbekendtgørelsen § 51.
Straf
Skattestyrelsen er ikke bemyndiget til at behandle sager om overtrædelse af loven og bekendtgørelsen. Eventuelle sager skal indberettes til Miljøstyrelsen.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil