Hvor stor er afgiften på kvæstof?
E.A.7.14.4 Afgiftens størrelse og beregning
Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatserne på kvælstof og beskriver, hvordan afgiften beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Dækningsafgift
- Dokumentationskrav.
Afgiftssatser
Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i afsnit E.A.7.14.2 Kvælstof omfattet af reglerne nævnte produkter. Se KVÆLAL § 1, stk. 3. Afgiftssatsen er uændret siden lovens indførelse.
Er indholdet af kvælstof angivet som et interval, beregnes afgiften efter kvælstofindholdets øvre værdi. Se KVÆLAL § 5, stk. 3. Der betales ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt. Se KVÆLAL § 1, stk. 3.
Dækningsafgift
Der skal også betales afgift ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder kvælstof, og som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel. Se KVÆLAL § 20, stk. 1.
Der betales afgift på grundlag af indholdet af kvælstof i varen. Se KVÆLAL § 20, stk. 4.
Eksempel
Et eksempel på, at der beregnes afgift af en vare, der ikke i sig selv er afgiftspligtig, men som indeholder kvælstof og er beregnet til planteernæring, er næringsberiget sphagnum.
Hvis indholdet af tilsat kvælstof i varen er under 2 pct., betales der ikke dækningsafgift.
Dokumentationskrav
Virksomheder, der sælger handelsgødninger, skal deklarere og indberette indholdet af kvælstof efter reglerne i gødskningsloven, uanset om gødningen er solgt til landmænd, biogasanlæg, eller om salget er omfattet af kvælstofafgiftsloven. Se gødskningslovens § 36. Fabrikanter af gødning skal således deklarere indholdet af kvælstof i hver enkelt type af varer. Indholdet af kvælstof kan angives i et interval.
Ved fortoldning, udlevering eller modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for varens indhold af afgiftspligtige bestanddele. Se KVÆLAL § 20, stk. 5. Analyse fra et akkrediteret institut kan evt. også anvendes.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil