Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

E.A.7.13.3 Spildevandsudledere omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale spildevandsafgift, herunder hvilke typer af virksomheder, som skal registreres efter SPILDAL § 4.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftspligtige spildevandsudledere
  • Registrering af virksomheder
  • Ikke-registrerede spildevandsudledere.

Afgiftspligtige spildevandsudledere

Afgiftspligten påhviler:

  1. Renseanlæg til spildevand, hvortil der er tilsluttet mere end en ejendom (fælles spildevandsanlæg, offentlige og private)
  2. Ejeren af en ejendom med afløb, der udleder spildevand uden om et renseanlæg (enkeltudleder).

Renseanlæg

Ejendomme, der er tilknyttet et fælles renseanlæg, skal ikke direkte betale spildevandsafgift, men betaler vandafledningsbidrag til et spildevandsrenseanlæg. Renseanlægget overvælter afgiften via vandafledningsbidraget på de tilknyttede ejendomme på samme måde, som renseanlæggets øvrige omkostninger bliver overvæltet.

Ejendomme med en samletank, som opsamler spildevandet, og hvor samletanken tømmes i et fælles renseanlæg, er ligestillet med tilslutning til renseanlægget.

Enkeltudleder

Ejendomme, der ikke er tilknyttet et fælles renseanlæg er eksempelvis:

  • Ejendomme i spredt bebyggelse
  • Fritidshuse
  • Industrivirksomheder med egen udledning.

Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, skal ikke betale spildevandsafgift.

En ejendom er den vurderingsmæssige enhed og omfatter også bygninger, der strækker sig over flere matrikelnumre, hvis de udgør en driftsmæssig enhed. Ved spildevandsanlæg skal forstås både renseanlæg og kloaknet.

Registrering af virksomheder

Følgende spildevandsudledere skal anmelde sig til registrering:

  • Renseanlæg til spildevand med mere end en tilknyttet ejendom
  • Ejendomme med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg, og
  • som skal betale afgift af det faktiske målte antal m3 udledt vand, eller
  • som skal betale afgift af den faktisk målte koncentration af afgiftspligtige stoffer, eller
  • som skal betale afgift af den anmeldte koncentration af stoffer, eller
  • som skal betale afgift på anden vis end de fastsatte standarder.

Se også

Registreringsblanket

Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket nr. 24.030 anvendes. Blanketten kan hentes på www.virk.dk.

Ikke-registrerede spildevandsudledere

Andre enkeltudledere, det vil sige ejere af ejendomme, der udleder spildevand uden om et fælles spildevandsanlæg, skal ikke lade sig registrere som spildevandsudledere. Disse enkeltudledere skal betale afgiften gennem kommunen.

Kommunen, hvor den enkelte ejendom er beliggende, opkræver spildevandsafgift for ejendomme med egen udledning til septiktank eller lignende, samletank eller nedsivning. Det vil primært dreje sig om ejendomme i spredt bebyggelse udenfor kloaknettet, også kaldet ejendomme i det åbne land eller ejendomme udenfor kloakopland. Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve afgiften. Se SPILDAL § 15, stk. 2.

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.