E.A.4.6.10 Overskudsvarme
Indhold
Dette afsnit handler om reduceret godtgørelse af energiafgifter i forbindelse med overskudsvarme. ►Reduktionen i godtgørelsen betegnes overskudsvarmeafgift. ◄
Afsnittet indeholder:
- Regel og lovgrundlag (E.A.4.6.10.1 Regel og lovgrundlag)
- Definition (E.A.4.6.10.2 Definition)
- Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift (E.A.4.6.10.3 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift)
- Udnyttelse af varm procesluft (E.A.4.6.10.4 Udnyttelse af varm procesluft)
- Genindvinding af rumvarme og overskudsvarme (E.A.4.6.10.5 Genindvinding af rumvarme og overskudsvarme)
- ►Afsætning af overskudsvarme som er omfattet af energieffektiviseringsordningen◄ (E.A.4.6.10.6 Afsætning af overskudsvarme som er omfattet af energieffektiviseringsordningen)
- Leverancer af overskudsvarme omfattet af dispensation fra 1995 (E.A.4.6.10.7 Leverancer af overskudsvarme omfattet af dispensation fra 1995)
- Satser ved nedsættelse (E.A.4.6.10.8 Satser ved nedsættelse).
►Bemærk
Ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 og lov nr. 2606 af 28. december 2021 er der sket omfattende ændringer i reglerne om overskudsvarmeafgift.
Visse ændringer som følge af ovennævnte lov nr. 138 af 25. februar 2020 er sat i kraft ved BEK nr. 2099 af 22. november 2021.
En række ændringer er på den baggrund trådt i kraft den 1. januar 2022.
Overskudsvarmeafgiften pr. GJ overskudsvarme er væsentligt nedsat. Desuden gælder der kun én afgiftssats pr. GJ for afgiftspligtig overskudsvarme. Der gælder dog særlige regler for overskudsvarme, som er baseret på afgiftspligtig biogas mv. Disse regler om biogas mv. er beskrevet i afsnit E.A.4.4.11.2.3 Godtgørelse af afgiften på biogas mv.
Der er indført regler om afgiftsfritagelse for leverancer af overskudsvarme (kun ekstern overskudsvarme), når leverandøren af overskudsvarmen indgår i en energieffektiviseringsordning i henhold til varmeforsyningsloven.
Der er indført regler om, hvorledes der skal foretages specifikke energimålinger vedrørende overskudsvarme sammen med regler om, at der ikke kan ydes godtgørelse af energiafgifter (procesgodtgørelse), hvis virksomheden ikke har overholdt reglerne om energimålinger.
Der er sket ophævelse af reglen om, at afgiften af overskudsvarme højst kan udgøre 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen (vederlagsreglen).
Der er sket ophævelse af afgiftsfritagelsen for eget forbrug af afgiftspligtig overskudsvarme til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Reglen om at der i stedet for overskudsvarmeafgift kan betales en afgift pr. kvadratmeter opvarmet rum i perioden 1. oktober til 31. marts er ophævet.
Forskellige særlige afgiftssatser vedrørende afgiftspligtig overskudsvarme er ophævet. Ophævelsen omfatter de særlige afgiftssatser for fx raffinaderier, virksomheder med kraft-varme-værker, landbrug m.v. og mineralogiske processer.
For så vidt angår reglerne om overskudsvarmeafgift, som er blevet ophævet, henvises der til beskrivelsen af disse regler i Den juridiske vejledning 2021-2.
Visse dele af lov nr. 138 af 25. februar 2020 og lov nr. 2606 af 28. december 2021 er ikke er sat i kraft. Nye regler om overskudsvarmeafgift, som ikke er trådt i kraft, er ikke beskrevet i denne udgave af Den juridiske vejledning.
Nye regler om overskudsvarmeafgift, som endnu ikke er trådt i kraft, er ikke beskrevet i denne udgave af Den juridiske vejledning.◄
Bemærk
Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 er overskudsvarmeafgiften i elafgiftsloven bortfaldet.
For bilagsvirksomheder, jf. bilag 1 til LBK nr. 308 af 24. marts 2017, finder ovennævnte ændring først anvendelse fra og med den 1. januar 2023. Før denne dato skal bilagsvirksomheder betale overskudsvarmeafgift efter reglerne i den tidligere elafgiftslov, jf. LBK nr. 1321 af 26. august 2020.
Vedrørende bilagsvirksomheder, jf. bilag 1 til LBK nr. 308 af 24. marts 2017, anvendes § 8, stk. 2 og 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020.
Denne udgave af Den juridiske vejledning indeholder ikke en nærmere gennemgang af ovennævnte tidligere regler om overskudsvarmeafgift for bilagsvirksomheder. For denne nærmere gennemgang henvises der til Den juridiske vejledning 2020-2.
Se også
►Se også afsnit E.A.4.4.11.2.3 Godtgørelse af afgiften på biogas mv.◄
Se også afsnit om E.A.4.6.10.1 Regel og lovgrundlag Regel og grundlag.
►Se også afsnit E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter.◄
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil