E.A.4.2.9 Energi fra separate forbrændingsenheder til et fælles anlæg

Indhold

Praksis er ændret med hensyn afgiftsberegninger vedrørende energi til separate forbrændingsenheder til et fælles anlæg. Baggrunden er en dom fra Vestre Landsret, der er offentliggjort som SKM2018.5.VLR.

Dommen vedrørte selskabet H1, som producerede både el og varme på basis af affaldsbrændsel og gas. I dommen slog Vestre Landsret fast, at H1 skal anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, således at der er tale om et kraftvarmeanlæg, der er omfattet af KULAL § 5, stk. 3 og 10 og CO2AL § 5, stk. 3. Dommen vedrørte perioden 1. januar 2010 til 3. december 2010.   

I dette afsnit beskrives ændringen af praksis på baggrund af dommen. I afsnittet beskrives ændringen af praksis i forhold til, hvad der i afgiftslovgivningen forstås ved, at et kraftvarmeværk fyrer med en kombination af forskellige brændsler. Ændringen har betydning for opgørelse af afgiftspligtige mængder efter kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

For så vidt angår den anvendte terminologi bemærkes, at når det afgiftsmæssigt gælder, at et kraftvarmeværk (en virksomhed) fyrer med en kombination af forskellige brændsler, er det forudsat, at den eller de pågældende forbrændingsenheder, hvori der fyres med de forskellige brændsler, indgår i et og samme anlæg i afgiftsmæssig henseende.

Dette indebærer fx, at det er muligt for et kraftvarmeværk at fyre med to forskellige brændsler i hver sin forbrændingsenhed, men uden at værket dermed nødvendigvis også fyrer med en kombination af forskellige brændsler. Det vil være tilfældet, hvis de pågældende forbrændingsenheder ikke indgår i et og samme anlæg i afgiftsmæssig henseende, dvs. de hører til forskellige anlæg.

For kraftvarmeværker med mere end én forbrændingsenhed skal der ses på værkets faktiske anlægsopbygning, når det skal afgøres om værkets forbrændingsenheder indgår i ét anlæg eller ej.

Det var denne type problemstilling - spørgsmålet om der er tale om forskellige forbrændingsenheder i ét anlæg eller ej -, der blev taget konkret stilling til i SKM2018.5.VLR.

Ændringen af praksis vedrører situationer, som svarer til situationen i SKM2018.5.VLR, hvor et kraftvarmeværk førte damp fra flere forbrændingsenheder til en fælles dampturbine/generator, som producerede både el og varme. Praksisændringen betyder, at det samlede forbrug af brændsler i forbrændingsenheder i disse situationer afgiftsmæssigt skal anses for at være fyret i kombination i et og samme anlæg efter reglerne i kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven. 

Praksisændringen indebærer for nogle virksomheder en skærpelse og for andre virksomheder en lempelse ift. den samlede tilbagebetaling af afgifter.

For tilfælde med skærpelse har praksisændringen først virkning 6 måneder efter den 17. marts 2020, som er datoen for offentliggørelsen af styresignalet i SKM2020.109.SKTST.

For anlæg, der efter SKM2018.5.VLR må anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, således at der er tale om ét anlæg, hvor anlægget er omfattet af KULAL § 5, stk. 3 og 10 og CO2AL § 5, stk. 3, gælder der andre betingelser. Virksomheden kan i disse tilfælde opgøre afgiften isoleret efter disse bestemmelser. Dette gælder, når det er til gunst for virksomheden og indtil 6 måneder efter den 17. marts 2020. Derefter skal afgiften opgøres efter reglerne i kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven. 

Afsnittet indeholder:

• Underkendt praksis m.v. (E.A.4.2.9.1 Underkendt praksis m.v.)
• Baggrund for ændringen af praksis (E.A.4.2.9.2 Baggrund for ændringen af praksis)
• Ny praksis (E.A.4.2.9.3 Ny praksis)