D.A.6.2.7.1.3.2.2.10 Ejendomsforvaltning, bortset fra porteføljeforvaltning
Ejendomsforvaltning, bortset fra porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom, som er omfattet af momsforordningens stk. 3, litra g), bestående i drift af handels-, industri- eller beboelsesejendomme varetaget af eller på vegne af ejeren af ejendommen er ydelser vedrørende fast ejendom. Se momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra o).
Porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom er ikke ydelser vedrørende fast ejendom. Se momsforordningens artikel 31a, stk. 3, litra g).
Grunden til, at EU's ministerråd har valgt at sondre mellem ejendomsforvaltning og porteføljeforvaltning er, at ejendomsforvaltningsydelser har fokus på, at den faste ejendom drives og fungerer på tilfredsstillende vis. Derimod er formålet med porteføljeforvaltningsydelser at varetage kundens finansielle interesser og først og fremmest søge at øge værdien af kundens portefølje. En porteføljeforvalter vil derfor ikke varetage den daglige forvaltning af ejendommen, men i stedet fokusere på at analysere og overvåge markedet og kundens aktiver, at købe og sælge ejendomme, at skabe øget værdi og søge nye investeringsmuligheder for kunden samt at udvikle relationer med andre kunder.
Bemærk, at momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra o), alene omfatter ejendomsforvaltning bestående i drift af handels-, industri- eller beboelsesejendomme varetaget af eller på vegne af ejeren af ejendommen. Men lignende ydelser leveret til andre, som fx lejere, kan i stedet være ydelser vedrørende fast ejendom efter momsforordningens artikel 31a, stk. 1. Se D.A.6.2.7.1.3.2 Regler og praksis fra 2017.1. Tilsvarende gælder for forvaltning af andre typer ejendomme end dem, der er nævnt i momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra o), fx grundejerforeningers fællesarealer.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil