Er kursusvirksomhed momsfritaget?
D.A.5.3.6 Undtagelse: Momspligt for kurser, der primært er rettet mod erhvervsdrivende, når kurset drives med gevinst for øje
Indhold
Dette afsnit handler om undtagelsen til momsfritagelsen for undervisning, nærmere bestemt momspligten for kurser primært rettet mod erhvervsdrivende med gevinst for øje. Hovedreglen om momsfritagelse for undervisning er beskrevet i afsnit D.A.5.3.3 Kort om momsfritagelse på undervisning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formålet med undtagelsen
- Kursusvirksomhed
- Gevinst for øje
- Selvejende institutioner
- Kurser rettet mod virksomheder og institutioner
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Hovedreglen er momsfritagelse for undervisning. Se ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
Undervisningsvirksomhed, der efter sit indhold er omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., bliver imidlertid momspligtig efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., når undervisningen har form af kursusvirksomhed, som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. og drives med gevinst for øje.
Det er på denne baggrund en forudsætning for momspligt efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at undervisningsydelsen efter sin art er omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
Der er tre betingelser, som alle skal opfyldes førend undervisningsydelsen må anses for momspligtig efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.:
- Der skal være tale om kursusvirksomhed
- Det enkelte kursus skal være rettet mod virksomheder og institutioner
- Kursusvirksomheden skal drives med gevinst for øje.
Formålet med undtagelsen
Momspligten for kursusvirksomhed efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., er indført ved lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, svarer til den tidligere gældende lovs § 2, stk. 3, litra c. Momsfritagelsen for undervisningsvirksomhed omfatter ikke den erhvervsrelaterede kursusvirksomhed. Begrænsningen af momsfritagelsen sker under hensyn til omfanget af den tilsvarende fritagelsesbestemmelse i 6. momsdirektiv.
Mens der efter den tidligere gældende bestemmelse blev lagt vægt på undervisningens karakter eller faglige indhold, lægges der i direktivbestemmelsen yderligere vægt på undervisningsvirksomhedens status. Efter direktivet skal undervisningen præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, dvs. uddannelsesformål.
Direktivets fritagelsesbestemmelse er derfor umiddelbart snævrere end den tidligere gældende bestemmelse i momsloven.
Der er taget højde for det med indførslen af momspligt for den erhvervsrelaterede kursusvirksomhed, dvs. kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.
Under hensyn til, at momsloven skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivet, må betingelsen i momssystemdirektivet om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, anses for implementeret i momsloven derved, at når en udbyder af undervisning, som efter sin art falder ind under ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og samtidig ikke opfylder betingelserne i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., så anses udbyderen i relation til leveringen af denne undervisning for at være et organ, som er anerkendt af Danmark, i momssystemdirektivets forstand.
Modsat anses udbydere af undervisning i form af kurser, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv. i relation til disse kurser ikke for at være organer, som er anerkendt af Danmark, i momssystemdirektivets forstand.
Ved vurderingen af, om en undervisningsydelse opfylder betingelserne for momsfritagelse i henhold til ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., skal det derfor ikke vurderes, hvorvidt udbyderen er et offentligretligt organ eller et andet organ, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål.
Kursusvirksomhed
Udbydes skoleundervisning eller undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning i form af kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. falder undervisningen ud af momsfritagelsen.
Udgangspunktet for kursusvirksomhed er, at der skal være tale om relativt kortvarige undervisningsforløb om et mere afgrænset emne.
Herved vil "skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner" i praksis meget sjældent blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
En vurdering af, om der er tale om kursusvirksomhed i bestemmelsens forstand er derfor primært aktuel i relation til udbud af "faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning".
Kompetencegivende uddannelse
Egentlige kompetencegivende uddannelser er ikke anset som kursusvirksomhed omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Se SKM2001.264.TSS. Denne undervisning vil derfor ikke kunne blive omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., uanset den drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.
Ved egentlige kompetencegivende uddannelser forstås faglige grunduddannelser og andre kompetencegivende uddannelser, der har til formål efter bestået eksamen mv. at kvalificere eleven til et bestemt erhverv. Der ses på, om gennemførelse af uddannelsen i sig selv kvalificerer til et bestemt erhverv.
Om en uddannelse kan anses for en kompetencegivende uddannelse, afhænger af en konkret bedømmelse. I den konkrete bedømmelse kan blandt andre indgå disse momenter:
- Er det ved lov eller på anden måde en betingelse for at kunne udøve et bestemt erhverv, at uddannelsen er bestået?
- Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen efter uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen ved administrationen af anden lovgivning end uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Vil eleven efter gennemførelsen af uddannelsen af en relevant brancheorganisation eller efter branchekutyme blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Er der tale om en offentligt anerkendt uddannelse?
- Berettiger den uddannelsen til SU?
- Er der tale om en uddannelse med adgangsbetingelser og eksamen?
Uddannelser, der har som væsentligste formål at kvalificere eleverne til at blive optaget på en anden kompetencegivende uddannelse, anses også for kompetencegivende uddannelser.
AMU-kurser, herunder moduler på AMU-kurser, har som udgangspunkt til formål at bibringe eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte, ligesom undervisningen på disse er godkendt af det offentlige. At uddannelsesforløbene er kompetencegivende fremgår endvidere af Undervisningsministeriets beskrivelse af disse. Se SKM2015.87.SR.
AMU-kurser er derfor efter deres art omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., idet disse på trods af navnet ikke anses for kurser i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. leds forstand.
Eksempler
Et kursus, der navnlig sigter mod at gøre de deltagende akupunktører i stand til at anvende en særlig akupunkturmetode, blev anset for omfattet af momspligten i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
Højesteret lagde vægt på, at der var tale om et kursus, der primært måtte anses for rettet mod personer, der praktiserede akupunktur erhvervsmæssigt, ligesom det blev afholdt med gevinst for øje. Se SKM2006.621.HR.
En forenings forskellige faglige uddannelsestilbud inden for grunduddannelser, efteruddannelser og temadage, havde karakter af faglig uddannelse, fordi der var tale om uddannelse til brug for kursisternes erhverv.
Uddannelsestilbuddene blev anset for omfattet af kursusvirksomhed i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., da der ikke var tale om egentlig kompetencegivende uddannelse. Se SKM2008.358.SR.
Gevinst for øje
De kursusvirksomheder, der inddrages under momspligten i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., er virksomheder, der drives med gevinst for øje, dvs. erhvervsmæssigt. Det er ikke afgørende i hvilken form, virksomheden drives. Det kan således være virksomheder, der drives i selskabsform, foreningsregi eller lignende. Det afgørende er, om formålet med virksomheden er at indtjene et overskud til ejeren eller til eventuelt at dække andre aktiviteter.
Det er derfor uden betydning, at der systematisk tilstræbes et overskud, som anvendes til at udføre de momsfritagne eller nært beslægtede ydelser.
En forening, som er en paraplyorganisation for statsanerkendte foreninger og driver kursusvirksomhed over for virksomheder, er momsfritaget, idet den ikke drives med gevinst for øje, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3.
Der lægges vægt på,
- at foreningen ifølge vedtægter ikke har til formål at give et overskud, men alene at varetage de statsanerkendte foreningers interesser, og
- at kursusaktivitet konkret heller ikke bliver etableret med gevinst for øje.
Heller ikke det forhold, at der består en teoretisk mulighed for udlodning af foreningens midler til medlemsforeningerne i forbindelse med eventuel likvidation, kan medføre, at foreningens kursusvirksomhed vil blive drevet med gevinst for øje. Se SKM2008.358.SR.
Selvejende institutioner
Selvejende institutioner skal ikke oparbejde overskud men hvile i sig selv. Imidlertid kan selvejende institutioners kommercielt tilrettelagte kursusvirksomhed anses som drevet med gevinst for øje og dermed anses som momspligtig kursusvirksomhed i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. forstand.
Selvom en erhvervsskole er en selvejende institution er det ikke efter lovens ordlyd og forarbejder et krav, at skolen som organ tilstræber at opnå overskud fra den samlede drift.
ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, må på den baggrund fortolkes sådan, at den omstændighed, at en selvejende institution som sådan ikke drives med gevinst for øje, ikke i sig selv er til hinder for, at en kursusvirksomhed er momspligtig. En kursusvirksomhed kan anses for en egentlig delaktivitet, der drives med det formål at indtjene et overskud, der anvendes til at dække andre af erhvervsskolens aktiviteter. En erhvervsskoles kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv., skal herefter anses for momspligtig, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1. Se SKM2010.382.VLR.
Praksis om, at selvejende institutioners kommercielt tilrettelagte kursusvirksomhed kan anses som drevet med gevinst for øje og dermed som momspligtig kursusvirksomhed, er fastlagt ved SKM2010.382.VLR, og den er gældende fra den 1. januar 2011.
Ved vurderingen af, om kursusvirksomheden drives med gevinst for øje, skal der alene medtages virksomhedens kursusaktiviteter, mens virksomhedens eventuelle andre aktiviteter ikke skal medtages i vurderingen.
Det bemærkes i øvrigt, at har virksomheden kursusaktiviteter i både Danmark og i udlandet, så skal både aktiviteterne i Danmark og udlandet medtages i vurderingen.
Begrebet "gevinst for øje" i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. led, er således forskellig fra begrebet "gevinst for øje" i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4 og 5, hvor virksomhedens samlede aktiviteter skal indgå i vurderingen. Se afsnit D.A.5.4.3 Retspraksis om foreningens og organisationens formål mv.. og D.A.5.5.3 Gevinst for øje.
Kurser rettet mod virksomheder og institutioner
Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og institutioner for at være momspligtigt.
Er kunden en forening, fx en fagforening eller lignende, er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.
Da kursusvirksomheden ofte ikke kender den faktiske kundekategori på det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn over, om den endelige kundekategori vil være enkeltpersoner eller virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart fejlagtigt grundlag
Kundekategorien vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er købere af kurserne, dvs. dem, som faktura er udstedt til og som afholder udgifterne.
Ordene "retter sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af kurset.
Fx er et uddannelsescenters levering af kurser til Arbejdsformidlingen (nu Jobcentret) momspligtig efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Henvisningen til "den faktiske deltagerkreds" i lovbemærkningerne omhandler kun den situation, hvor der kan være tvivl om kursets karakter, fordi det retter sig mod flere kundekategorier. Det er således kunden, der er afgørende for momspligten, ikke de enkelte kursister.
Det har altså ingen betydning, at deltagerkredsen består af eksempelvis arbejdsledige.
Kursusvirksomheden retter sig mod Arbejdsformidlingen, og ikke den enkelte arbejdsledige kursist, da det er Arbejdsformidlingen, der er aftager af kurserne og betaler for dem. Se TfS1995, 426MNA.
Tilsvarende er undervisning af kommunale medarbejdere, som sælges til kommuner og retter sig mod medarbejdernes faglige kompetencer omfattet af ML (momsloven) § 13 stk. 1 nr. 3, 2. pkt., og er dermed momspligtig som kursusvirksomhed. Se SKM2008.1031.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2006.621.HR | Højesteret stadfæster Landsretten dom SKM2005.313.VLR. Som anført af landsretten må kurset afholdt i efteråret 1998 på Aulum Kro primært anses for rettet mod personer, der praktiserer akupunktur erhvervsmæssigt, og afholdt med gevinst for øje. Uanset om kurset måtte være omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er det derfor ikke fritaget for moms, jf. bestemmelsens 2. pkt. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2010.382.VLR | Landsretten finder, at en erhvervsskoles kommercielt tilrettelagte kursusvirksomhed bliver drevet med gevinst for øje i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. forstand. Erhvervsskolen er en selvejende institution. Det er imidlertid ikke efter lovens ordlyd og forarbejder et krav, at skolen som organ tilstræber at opnå overskud fra den samlede drift. Det er for Landsretten ubestridt, at den omhandlede kursusvirksomhed isoleret set drives med gevinst for øje, og at skolen som sådan ikke drives med gevinst for øje. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, må på denne baggrund fortolkes således, at den omstændighed, at den selvejende institution som sådan ikke drives med gevinst for øje, ikke i sig selv er til hinder for, at den omhandlede kursusvirksomhed er momspligtig. Den omhandlede kursusvirksomhed må anses for en egentlig delaktivitet, der drives med det formål at indtjene et overskud, der anvendes til at dække andre af erhvervsskolens aktiviteter. Erhvervsskolens kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv., må herefter anses for momspligtig, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1. | I den forbindelse er udsendt genoptagelsesmeddelelse SKM2010.499.SKAT. Se også SKM2017.207.VLR og SKM2018.166.HR om opgørelse af momstilsvaret ved genoptagelse. |
| SKM2005.313.VLR | Landsretten lægger til grund, at et kursus navnlig sigter mod at gøre de deltagende akupunktører i stand til at anvende en særlig akupunkturmetode. Kurset er herefter som udgangspunkt omfattet af momsfritagelsesreglen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Henset til at kursusdeltagerne har betalt en kursusafgift på 2.500 kr. og at kurset derfor må betragtes som afholdt med gevinst for øje, samt at kurset efter det oplyste retter sig mod personer, der praktiserer akupunktur erhvervsmæssigt, er kurset alligevel ikke omfattet af momsfritagelsen, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. | Højesteret stadfæster Landsretten dom, se SKM2006.621.HR. |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2008.394.LSR | Landsskatteretten finder, at en selvejende institution ikke kan anses for at drive virksomhed med gevinst for øje. Det fremgår, at erhvervsskolen er godkendt af undervisningsministeren efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Af denne lovs § 14 fremgår det, at en institution, der er godkendt efter loven, i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig, og at institutionens midler alene må komme institutionens formål til gode. Kursusafdelingens overskud anvendes til forbedring af egne faciliteter, ansættelse af flere undervisere og andet til gavn for kursusafdelingen. Når erhvervsskolen som selvejende institution alene kan anvende overskud til forbedring af institutionen, finder Landsskatteretten hermed, at erhvervsskolen ikke kan anses for at drive kursusvirksomhed med gevinst for øje. | Kendelsen blev indbragt for byretten, hvor der blev opnået et forlig den 5. november 2010. Se praksisændring SKM2010.382.VLR og SKM2010.499.SKAT. |
| TfS1995, 426MNA | Momsnævnet finder, at et uddannelsescenters levering af kurser til arbejdsformidlingen, er momspligtig efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Momsnævnet lægger ved sin afgørelse vægt på, at ordene "retter sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af kurset. Det indvendes, at kurserne i realiteten retter sig mod de arbejdsledige kursister, idet arbejdsformidlingens rolle alene er at formidle et kursustilbud til den arbejdsledige. Momsnævnet anfører hertil bl.a., at henvisningen til "den faktiske deltagerkreds" i lovbemærkningerne alene omhandler den situation, hvor der kan være tvivl om kursets karakter, fordi det retter sig mod flere kundekategorier. Det er således kunden, der er afgørende for momspligten, ikke de enkelte kursister. Det har således ingen betydning at deltagerkredsen består af arbejdsledige. Kursusvirksomheden retter sig mod arbejdsformidlingen, og ikke den enkelte arbejdsledige kursist, idet det er arbejdsformidlingen, der er aftager af kurserne og betaler herfor. | |
| SKM2018.415.SR | Henset til at den omhandlede kursus-og konferencevirksomhed primært retter sig mod virksomheder og institutioner og at den omhandlede kursus- og konferencevirksomhed drives med henblik på at opnå et overskud, bekræftede Skatterådet, at der var tale om momspligtig virksomhed. | |
| SKM2018.141.SR | Spørger er en kunstskole, der udbyder fysiske og online kurser i kunst. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers levering af kurser til udøvende kunstnere, som ikke er momsregistreret, da deres årlige omsætning er under 300.000 kr., ikke er kurser rettet mod "virksomheder", jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Kurserne er dermed momspligtige. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at de af Spørger udbudte online kurser er omfattet ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., idet kurserne ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. | |
| SKM2017.581.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan undlade at opkræve moms ved levering af kurser i køreteknik til udbydere af momsfritaget undervisning, som giver kørekort i kategorierne C, C/E, D og D/E, idet kurserne i køreteknik er momspligtige efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. | |
| SKM2017.532.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers levering af lovpligtige efteruddannelseskurser til kørelærere er momsfritaget, kompetencegivende, faglig uddannelse. Efteruddannelsen er derimod omfattet af momspligten i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. | |
| SKM2016.159.SR | Skatterådet kan bekræfte, at det af Spørger udbudte grundkursus for professionelle i kognitive træningsmetoder er momspligtigt, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. | |
| SKM2015.634.SR | En virksomheds kurser kunne ikke anses for faglige grunduddannelser, men derimod for momspligtige efter- og videreuddannelseskurser omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Kurserne kvalificerede ikke kursisten til at udøve et bestemt erhverv, men derimod en bestemt arbejdsopgave. Kurserne blev leveret af en kursusvirksomhed, der blev drevet med gevinst for øje og kurserne rettede sig mod en virksomhed. | |
| SKM2013.849.SR | En fagforenings tilbud til medlemmer og til ansatte om undervisning i reglerne om moms og afgifter havde karakter af faglig uddannelse og blev anset for kursusvirksomhed. Kurserne blev leveret til fagforeningen af en ekstern leverandør, som selvstændigt havde ansvaret for at levere undervisningen. Da undervisningen var rettet mod fagforeningen, var undervisningen ikke omfattet af undtagelsen i ML (momsloven) § 13, stk.1, nr. 3. 3, 2. pkt. og var dermed ikke momspligtig. | |
| SKM2013.596.SR | Skatterådet bekræftede, at en fagforening, som er køber af kurser, ikke er at betragte som "virksomheder og institutioner m.v.", som dette er anvendt i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. punktum. Skatterådet bekræftede, at fagforeningen ikke driver momspligtig kursusvirksomhed, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, 2. punktum, når den over for sine medlemmer - som er fysiske personer - mod kontingent eller mod særskilt vederlag afholder kurser, og undervisningen på disse kurser er omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. | |
| SKM2013.290.SR | En A-kasse kunne ikke anses for at være omfattet af begrebet "virksomheder og institutioner mv." i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Køber A-kassen derfor et kursus, hvor der på det enkelte kursushold alene deltager a-kasser, vil udbyderen af kurset ikke skulle fakturere dette med moms. | |
| SKM2008.1031.SR | Skatterådet finder, at undervisning af kommunale medarbejdere er omfattet af ML § 13 stk. 1 nr. 3, 2. pkt. og dermed er momspligtig som kursusvirksomhed. Det er oplyst, at ydelsen består i, at arbejde med kvalificering af kommunale medarbejdere, der udøver socialt arbejde. Denne ydelse sælges til kommuner og retter sig mod medarbejdernes faglige kompetencer. | |
| SKM2008.402.SR | I overensstemmelse med SKM2008.394.LSR, finder Skatterådet, at en selvejende undervisningsinstitutions kursusvirksomhed ikke drives med gevinst for øje. Dermed er kursusvirksomheden ikke omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Skolen er en selvejende institution, og institutionen har derfor hverken ejere eller medlemmer. Institutionens samlede midler skal ved opløsning tilfalde et af den kompetente styrelses godkendte uddannelsesformål. Særligt anfører Skatterådet, at det ikke kan sidestilles med udlodning at overskud fra kursusvirksomheden også anvendes til institutionens øvrige aktiviteter, herunder udlejning af aktiver, rådgivning og kantinedrift og ikke kun anvendes til kursusvirksomheden. | Se praksisændring SKM2010.382.VLR og SKM2010.499.SKAT. |
| SKM2008.358.SR | Skatterådet finder, at forskellige faglige uddannelsestilbud indenfor grunduddannelser, efteruddannelser og temadage har karakter af faglig uddannelse, omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, idet der er tale om uddannelse til brug for kursisternes erhverv. Da der ikke er tale om egentlig kompetencegivende uddannelse, er undervisningsaktiviteten omfattet af definitionen på kursusvirksomhed i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. For at kursusvirksomheden anses for momspligtig, skal den efter bestemmelsen dels drives med gevinst for øje, dels være rettet mod virksomheder og institutioner mv. Skatterådet finder, at foreningens kursusvirksomhed er momsfritaget, idet den ikke drives med gevinst for øje, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3. Foreningen er en paraplyorganisation for visse statsanerkendte foreninger. Skatterådet lægger vægt på, dels at foreningen i henhold til sine vedtægter ikke har til formål at give et overskud, men alene at varetage de statsanerkendte foreningers interesser, og dels at den påtænkte kursusaktivitet konkret heller ikke bliver etableret med gevinst for øje. Heller ikke det forhold, at der består en teoretisk mulighed for udlodning af foreningens midler i forbindelse med eventuel likvidation, kan medføre, at foreningens kursusvirksomhed vil blive drevet med gevinst for øje. | |
| Skattestyrelsen | ||
| SKM2010.499.SKAT | Det fremgår, at praksis om at selvejende institutioners kommercielt tilrettelagte kursusvirksomhed ikke kan anses som drevet med gevinst for øje og dermed som momspligtig kursusvirksomhed, som følge af SKM2010.382.VLR ikke kan opretholdes. Erhvervsskolerne skal derfor fremover betale moms af kommercielt tilrettelagt kursusvirksomhed. Praksisændringen har virkning fra den 1. januar 2011. | |
| SKM2004.230.TSS | Told- og Skattestyrelsen udtaler, at ved kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, forstås, at virksomhedens primære formål er at optjene en gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end undervisning. En selvejende institution skal være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. Når en erhvervsskole som selvejende institution anvender en evt. gevinst til gavn for skolens øvrige uddannelsesaktiviteter, anses skolen ikke for at drive kursusvirksomhed med gevinst for øje. | Se praksisændring SKM2010.382.VLR og SKM2010.499.SKAT. |
| SKM2001.264.TSS | Told- og Skattestyrelsen udtaler, at egentlige kompetencegivende uddannelser ikke anses som kursusvirksomhed omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Derimod anses fx efter- og videreuddannelseskurser for kursusvirksomhed omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Ved egentlige kompetencegivende uddannelser forstås faglige grunduddannelser og andre kompetencegivende uddannelser, der har til formål efter bestået eksamen mv. at kvalificere eleven til at udøve et bestemt erhverv. Der ses på, om gennemførelse af den pågældende uddannelse i sig selv kvalificerer til at udøve et bestemt erhverv. Om en uddannelse kan anses for en kompetencegivende uddannelse afhænger af en konkret bedømmelse. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil