D.A.5.17.4 Regnskabskrav
Indhold
Dette afsnit beskriver omfanget af de regnskabskrav, som skal være opfyldt før, momsfritagelse kan gives.
Afsnittet indeholder:
- De regnskabsmæssige krav
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
De regnskabsmæssige krav
Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der dokumenterer, at hele overskuddet er gået til velgørende formål mv. Hvis overskuddet skal bruges til konkrete formål, fx opførelse af en idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at overskuddet er udbetalt til dette formål.
For større arrangementer accepterer Skatteforvaltningen, at der kan gå længere tid fra arrangementets afholdelse, inden det endelige regnskab for arrangementet foreligger, og inden udlodningen er foretaget.
Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål, kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Se TfS1997.694.MN og SKM2007.432.SKAT.
Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til Skattestyrelsen vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares i fem år efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er afholdt.
Ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde kan Skattestyrelsen tillade, at arrangøren i en periode kan hensætte en mindre del af overskuddet (0,5 pct. af arrangementets omsætning) til at afholde efterfølgende udgifter, der ikke er kendte eller på anden måde er uafklarede på det tidspunkt, hvor regnskabet for arrangementet afsluttes.
Det er en betingelse, at beløbet står på en særskilt konto, og at (rest)beløbet inklusive eventuelle renter udloddes til velgørende mv. formål. Se SKM2007.432.SKAT.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Momsnævnet | ||
TfS1997.694.MN | En støtteforening for en idrætsklub kunne ikke opnå momsfritagelse for velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra foreningens arrangementer fuldt ud gik til velgørende formål. Udgifter i forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse måtte ikke beregnes som en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte arrangement skulle udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb måtte ikke henlægges til senere udlodning, medmindre det blev klausuleret til brug for et bestemt formål (større investering mv.) og indsat på en spærret konto efter gældende retningslinjer. Overskuddet kunne derfor ikke anvendes til løbende udbetalinger. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil