D.A.12.3.4 Fritagelsesordningen
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Motorkøretøjer
Regel
Fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale kan her i landet momsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes punktafgiftsfrit. Se ML (momsloven) § 45, stk. 4.
Den kreds af institutioner og personer, der kan købe momsfrit, er de samme institutioner og personer, der kan få momsgodtgørelse efter godtgørelsesordningen. Se henvisningen i ML (momsloven) § 45, stk. 4, til ML (momsloven) § 45, stk. 2. Se evt. "Hvem kan modtage godtgørelse?" i afsnit D.A.12.3.2 Godtgørelsesordningen.
Der skal anvendes fritagelsesattesten efter bilag II til momsforordningen. Det er Udenrigsministeriets protokol eller Forsvarsministeriet, der skal stemple eller påtegne attesten afhængig af, om det er ambassader mv. eller NATO-hovedkvarterer mv., der søges fritagelse for.
Se også momsforordningens artikel 51, stk. 3, og afsnit D.A.10.1.1.7.6 Fritagelsesattest.
Motorkøretøjer
Når det gælder motorkøretøjer, skal følgende betingelser være opfyldt for, at momsfritagelsen er gældende:
- Sælgeren skal være registreret for erhvervsmæssig afsætning af registreringsafgiftspligtige køretøjer efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 14.
- Køberen skal være berettiget til at købe motorkøretøjet registreringsafgiftsfrit efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 2.
Ordningen for fritagelse for registreringsafgift administreres af SKAT i samarbejde med Udenrigsministeriet. Se evt. afsnit I.A.1.3.7 Andre afgiftsfrie køretøjer mv..
Registrerede forhandlere, der momsfrit sælger motorkøretøjer til ambassader, tilknyttet personale m.fl., skal i deres regnskab opbevare dokumentation for, at SKAT har givet tilladelse til, at motorkøretøjerne kan sælges uden registreringsafgift.
Se også
Se også afsnit D.A.10.3.8 Indførsel af varer til diplomater, EU, internationale organisationer mv. ML § 35 a og ML § 36, stk. 3 om momsfritagelse ved indførsel fra lande uden for EU til ambassader mv. i Danmark.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil