Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

C.H.2.1.7.3 Bebyggelse, yderligere arealer, jordfordeling og skader på ejendomme

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvilket tidspunkt, der anses for anskaffelsestidspunkt i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, når der er tale om efterfølgende bebyggelse af en grund, tilkøb af yderligere arealer, jordfordeling samt ved opstået skade på en ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Bebyggelse
  • Yderligere arealer
  • Jordfordeling
  • Skader
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bebyggelse

Har ejeren i sin ejertid opført bygninger på ejendommen eller udført forbedringer på den, er der grundlag for tillæg for forbedringer mv. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.

Ejerperioden (i relation til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5) regnes i disse tilfælde altid fra grundens eller hovedejendommens anskaffelse. Se Skd.1985.73.224.

Yderligere arealer

Ved erhvervelse af et eller flere yderligere grundarealer, der sammenlægges med det oprindelige areal, anses købet af det enkelte grundareal for anskaffelse af en ny ejendom.

Det betyder, at tilkøb af jord til en ejendom ikke anses for en forbedring af ejendommen ved anvendelse af reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.

Anskaffelsessummerne for de enkelte erhvervelser af jordarealer til ejendommen reguleres hver for sig efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3-7, samt eventuelt efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4 A og § 5 A, hvis der er valgt regulering efter disse bestemmelser.

Undtagelse

Tilkøb af yderligere arealer, der sammenlægges med en bestående ejendom, anses dog ikke for erhvervelse af en ny ejendom i relation til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1, om forhøjelse af anskaffelsessummen med et fast årligt tillæg på 10.000 kr. Landsskatteretten har således fastslået, at tilkøb af jord ikke berettiger til et yderligere 10.000 kr.-tillæg. Se SKM2010.192.LSR.

Bemærk

For en bygning på lejet grund regnes ejertiden fra bygningens erhvervelse (opførelse), mens eventuelt senere køb af grunden er erhvervelse af en ny ejendom. Se TfS 1990, 99 LSR.

Jordfordeling

Ved erhvervelse og afståelse af jord i forbindelse med en jordfordeling efter jordfordelingsloven er jorden erhvervet henholdsvis afstået på det tidspunkt, hvor jordfordelingskommissionen afsiger kendelse om, at jordfordelingsplanen skal gennemføres efter reglerne i §§ 2-4 i loven. Kendelsen er bindende for samtlige lodsejere og rettighedshavere i ejendomme, der er omfattet af planen. Se i øvrigt § 2 i LBK nr. 31 af 4. januar 2017 om lov om jordfordeling og køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).

Skader

Udbetales der i anledning af skade på en bygning en forsikringssum, anses bygningen eller den skadesramte del af den for afstået på det tidspunkt, hvor skaden er sket.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1990, 99 LSR

Skatteyderen solgte i sin tid et areal til sit anpartsselskab. Han lejede senere arealet og opførte en restaurationsbygning på grunden. I 1985 købte han grunden tilbage og solgte i 1987 grund og bygning. Landsskatteretten fandt, at der skete en successiv erhvervelse af bygning og grund. Grunden ansås herefter for erhvervet i 1985 ved opgørelsen af ejertiden efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6.

Andet

Skd.1985.73.224

Besvarelse af en række spørgsmål om anskaffelsestidspunkt ved delerhvervelser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.