C.E.3.7.6 Særlig boopgørelse
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for den særlige boopgørelse, når dødsboet er omfattet af reglerne for begrænset skattepligt.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Dødsboets skæringsdag
- Ingen frist for oplysning om acontoudlodning
- Hvornår skal dødsboet sende oplysningsskema for mellemperioden og bobeskatningsperioden?
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9.
Regel
Når dødsboet behandles efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9, skal dødsboet sende en særlig boopgørelse til Skattestyrelsen. Boopgørelsen skal sendes senest 3 måneder efter, at det sidste danske aktiv er udloddet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 1.
Boopgørelsen skal omfatte:
- Oplysning om afdødes identitet og dødsdag
- Værdien af dødsboets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen
- Dato for hvornår der er sket udlodning og til hvem
- Oplysning om eventuelt krav om skatteansættelse for mellemperioden.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 2.
Dødsboets aktiver og nettoformue efter DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 1, er danske aktiver (ikke udenlandske aktiver) omfattet af
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4 (virksomhed med fast driftssted i Danmark)
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 5 (dansk fast ejendom)
- Kulbrinteskatteloven.
Bemærk
Når dødsboet behandles efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9, er der ikke en dansk skifteret, der har medvirket til skiftet. Der skal derfor heller ikke sendes en boopgørelse til skifteretten.
Dødsboets skæringsdag
Dødsboer, der er begrænset skattepligtige, kan ikke frit vælge skæringsdag. Skæringsdagen i boopgørelsen er derimod altid datoen for udlodning af dødsboets sidste danske aktiv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 4.
Ingen frist for oplysning om acontoudlodning
Når der sker acontoudlodning af dødsboet aktiver, skal dødsboet først give oplysning om udlodningen i den særlige boopgørelse. Fristen i DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2, gælder derfor ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 2 og stk. 4.
Hvornår skal dødsboet sende oplysningsskema for mellemperioden og bobeskatningsperioden
Når dødsboet behandles efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9, skal dødsboet sende
- oplysningsskema for mellemperioden (DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.)
- oplysningsskema for bobeskatningsperioden (DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 3)
samtidig med boopgørelsen.
Se også
Se også afsnit
- C.E.3.7.5 om dødsboets frist for at fremsætte krav om skatteansættelse for mellemperioden
- C.E.3.7.3 om hvornår er dødsboet skattefritaget
- C.E.3.7.4 om skatteansættelsen for bobeskatningsperioden.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil