Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

C.E.3.6.1 Hvornår bruges reglerne for insolvente dødsboer?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8 bruges.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Dødsboer, der ikke er omfattet af reglen
  • Skattekrav, der ikke kan gøre dødsboet insolvent
  • Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8 (insolvente dødsboer).

Regel

Reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8 gælder for dødsboer, når

  • skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling af dødsboet
  • skifteretten har truffet beslutning om, at et tidligere solvent dødsbo er insolvent
  • der sker genoptagelse til insolvensbehandling af et tidligere afsluttet solvent dødsbo.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 52, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.6.2 om den skattemæssige behandling af insolvente dødsboer
  • C.E.3.6.3 om ingen skatteansættelsen for mellemperioden
  • C.E.3.6.4 om et insolvent dødsbo, der ændrer status til solvent dødsbo
  • C.E.3.6.5 om genoptagelse til insolvensbehandling af et tidligere afsluttet solvent dødsbo.

Dødsboer der ikke er omfattet af reglen

Når et begrænset skattepligtigt dødsbo er

  • insolvent og
  • behandles i udlandet

skal dødsboet ikke beskattes efter reglerne om insolvente dødsboer.

Dødsboer, der behandles i udlandet (DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 5), er ikke omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 52, stk. 1, 1. punktum. Dødsboet skal i stedet beskattes efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9.

Se også

Se også afsnit C.E.3.7 Begrænset skattepligtige dødsboer om begrænset skattepligtige dødsboer.

Skattekrav der ikke kan gøre dødsboet insolvent

Når dødsboet er solvent, kan det ikke blive insolvent på grund af et krav om restskat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 6, og § 30 a, stk. 6.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.4 Hvornår skal dødsboet betale restskat for mellemperioden? og C.E.3.3.5.4 Skal dødsboet betale restskat, eller udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat for bobeskatningsperioden? om skat for mellemperioden og bobeskatningsperioden.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Så er ...

Før 1. juli 2008

  • der ingen regler i dødsboskatteloven der forhindrer, at et solvent dødsbo bliver insolvent på grund af et krav om restskat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
  • det reglerne i konkursskattelovens kapitel 3 A, der gælder for den skattemæssige behandling af det insolvente dødsbo.

Se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.6 om
insolvente dødsboer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.