C.E.3.1.1.3 Skiftede dødsboer hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Regler for dødsfald før 1. juli 2008.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor den længstlevende ægtefælle
- er eneste arving efter loven
- i et skiftet dødsbo og
- har valgt beskatning efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II.
Regel
Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4.
Bemærk
I et skiftet dødsbo, hvor afdøde ikke har efterladt sig nogen livsarvinger, og den længstlevende ægtefælle er eneste arving efter loven, sker den skattemæssige behandling af dødsboet som hovedregel efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1, nr. 4.
Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at vælge beskatning efter afsnit II. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 5. Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle ønsker, at boet beskattes som selvstændigt skattesubjekt, skal indgives senest samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dødsboskattelovens § 58, stk. 5, 2. pkt. Se SKM2015.128.LSR.
Ægtefællens valgmulighed gælder alene, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til enten privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle ikke har samme valgmulighed, når skifteretten har udleveret dødsboet til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL (dødsboskifteloven) § 34. Det er fordi, det - som en af betingelserne for at bruge skifteformen - er, at den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige forhold. Se DSL (dødsboskifteloven) § 34. Se dog SKM2015.283.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at den skattemæssige behandling skulle følge den ændrede behandlingsform, som var fastsat ved skifterettens afgørelse
Succession er ikke i alle tilfælde muligt, når dødsboet skiftes enten privat eller ved bobestyrer.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler for skatteansættelse for indkomstår før dødsåret der er anderledes for dødsfald før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket... | Så har... |
før 1. juli 2008 | den længstlevende ægtefælle ikke mulighed for at vælge beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II (skiftede dødsboer), når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008, idet reglen først er indført med virkning for dødsfald 1. juli 2008 og senere. |
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2015.128.LSR | Et dødsbo kunne ikke skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i dødsboskattelovens § 58, stk. 5. | |
SKM2015.283.LSR | Et dødsbo, der var behandlet som et uskiftet bo efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 4, blev efter afgørelse fra skifteretten genoptaget, og behandlingsformen ændredes til bobestyrerbehandling. Landsskatteretten fandt, at den skattemæssige behandling skulle følge den ændrede behandlingsform, som var fastsat ved skifterettens afgørelse. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil