C.E.12.1.3.2.2 Den længstlevende ægtefælle overtager afdødes henlæggelse til konjunkturudligning i virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle ejer
Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den længstlevende ægtefælle, der succederer i afdødes henlæggelser efter konjunkturudligningsordningen i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II i en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle selv ejer.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Regel
- Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er).
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II.
Regel
Den længstlevende ægtefælle kan med virkning fra begyndelsen af dødsåret succedere i afdødes konjunkturudligningshenlæggelse inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 45, stk. 4.
Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af
- DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
- DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er)
Når den længstlevende ægtefælles virksomhed(er) indgår i afdødes henlæggelser til konjunkturudligning sammen med afdødes egne virksomheder, kan den længstlevende ægtefælle overtage den forholdsmæssige del af afdødes henlæggelser inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 45, stk. 5.
Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem
- den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der tilhører den længstlevende ægtefælle, og som indgår i dødsboet, og
- hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 3, 3.-4. pkt., som efter § 45, stk. 5, 2. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.
Se også
Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 Kapitalafkastgrundlaget om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II bruges.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil