C.D.9.11.2.2 Renter
Indhold
Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af indtægter i form af renter.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Rentefri lån
- Renteperiodisering.
Regel
Foreninger er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Som anden indkomst medregnes kun de renter, som ikke kan anses at være tilknyttet en erhvervsmæssig indkomst.
Renter skal opdeles i
- erhvervsmæssig og
- ikke-erhvervsmæssig indkomst.
Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst sker efter praksis for almindelige foreninger. Se afsnit C.D.8.9.1 Opgørelsen af den skattepligtige indkomst om praksis efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.
Rentefri lån
Foreninger kan eventuelt yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille andre ydelser til rådighed.
Ydes et rentefrit lån, skal foreningen beskattes af den manglende renteindtægt, når der er tale om en kontrolleret transaktion. Se SKL (skattekontrolloven) kapitel 4 (kontrolleret gæld) og LL (ligningsloven) § 2. Der kan fx være tale om et udlån til et helejet selskab, som foreningen ejer. Hvis betingelserne i LL (ligningsloven) § 2, ikke er opfyldt, kan en manglende renteindtægt, som udgangspunkt ikke beskattes hos foreningen, medmindre der er tale om omgåelse.
Se afsnit C.D.11 Transfer Pricing. om transfer pricing, herunder C.D.11.2 Armslængdeprincippet og OECD´s Transfer Pricing Guidelines om armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2.
Renteperiodisering
Foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage renteperiodisering, men er ikke forpligtet til det. Se LL (ligningsloven) § 5, stk. 5.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil