C.D.8.9.1.2.5 Efterbeskatning af henlæggelser
En forening mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, kan henlægge efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3. Henlæggelserne skal ikke anvendes inden for en bestemt tidsfrist.
Anvendes de henlagte midler til andet end formålene - stilles de herunder til disposition for erhvervsvirksomheden for kortere eller længere tid, fx i form af udlån, pantsætning eller lignende - indtræder efterbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Efter bestemmelsen skal de henlagte midler med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den skatteprocent, der gælder for det pågældende indkomstår.
Se også
Se også afsnit C.D.8.9.1.3.2 Udlodninger og henlæggelser om foreningers mv. fradragsret for udlodninger og henlæggelser til almenvelgørende/almennyttige formål.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
►SKM2021.556.LSR◄ | ►En forening selvangav ved indkomstopgørelserne for 2005, 2006 og 2007 fradrag for henlæggelser til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 3. I 2011 rettede foreningens revisor henvendelse til det daværende SKAT og oplyste, at hensættelserne var sket ved en fejl, idet foreningen ikke havde almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Foreningen ønskede derfor hensættelserne tilbageført, uden at det udløste skat. SKAT afviste dette og henviste til, at hensættelserne skulle efterbeskattes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 3, 3, pkt., hvorefter hensættelser, der anvendes til uberettigede formål skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg af 25 % for det indkomstår, hvori de anvendes. Foreningen gjorde gældende, at efterbeskatningsbestemmelsen ikke kunne anvendes, fordi hensættelserne ikke var anvendt, men stadig henstod i foreningen. Landsskatteretten anførte, at der hverken efter ordlyden af selskabsskattelovens § 3, stk. 3, om efterbeskatning, eller forarbejderne hertil, var belæg for at undtage de tilfælde, hvor uddelingerne på et senere tidspunkt fandtes ikke at kunne ske til formålet. Landsskatteretten henviste til, at det er de faktiske forhold, der skulle lægges til grund, og ikke, om foreningen havde været berettiget til at foretage henlæggelserne, jf. SKM2003.413.HR. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.◄ |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil