C.D.8.8.3.1.1 Indkomst fra rederivirksomhed mellem forskellige destinationer
Regel
Indkomst omfattet af tonnageskatteloven er indkomst ved erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, når transporterne udføres med egne eller lejede skibe. Se TSL § 6, stk. 1 og 2.
Ligeledes har operatørselskaber mulighed for at anvende tonnageskatteordningen. Se afsnit C.D.8.8.7 Operatørselskaber om operatørselskaber.
Se også
Se også afsnit C.D.8.8.3.1.2 Indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af visse specialskibe, C.D.8.8.3.1.3 Indkomst i nær tilknytning til levering af transportydelser og C.D.8.8.3.1.4 Vederlag for en samlet transportydelse om andre former for indkomst, der kan omfattes af ordningen.
Forskellige destinationer
I en anmodning om bindende svar, der blev forelagt Skatterådet, blev sejlads af montører fra en dansk havn til en vindmøllepark i svensk farvand anset som omfattet af tonnageskatteordningen, idet betingelsen om, at den skal foregå mellem forskellige destinationer var opfyldt. Se SKM2007.774.SR. Se også SKM2017.346.SR. Dog nåede Landsskatteretten i SKM2020.10.LSR frem til, at en på forhånd aftalt position til søs kunne anses for en destination efter TSL § 6, stk. 1. Denne afgørelse er af Skatteministeriet indbragt for domstolene.
Erhvervsmæssig rederidrift - ikke transport af egne varer
Det er en betingelse for at kunne omfattes af ordningen, at der er tale erhvervsmæssig virksomhed med rederidrift. Denne betingelse er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opfyldt, hvis der transporteres egne varer. Se SKM2010.635.SR.
Se også
Se også:
- afsnit C.D.8.8.3.2 Indkomst af former for virksomhed, der ikke kan omfattes af tonnagebeskatning Indkomst af former for virksomhed, der ikke kan omfattes af ordningen.
- afsnit C.D.8.8.3.3 Hvilke skibe er omfattet af ordningen? Hvilke skibe er omfattet af ordningen? I afsnittes beskrives blandt andet betingelserne om, at skibene skal have har en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt skal drives fra en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS. Bestemmelsen var tidligere begrænset til drift fra Danmark, men ved lov nr. 1582 af 27. december 2019 blev den udvidet til medlemsstater af EU/EØS. Udvidelsen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere. Desuden beskrives det, hvilke skibe, der ikke kan omfattes af ordningen.
- afsnit C.D.8.8.3.4 Lejede skibe I afsnittet beskrives reglerne for skibe ejet af rederiet, skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter) og for skibe, som lejes med besætning (time-charter).
- afsnit C.D.8.8.3.5 Krav om registrering i en stat, der er medlem af EU/EØS - Flagreglerne Krav om registrering i en stat, der er medlem af EU/EØS - Flagreglerne. I afsnittet beskrives betingelsen i TSL § 6 a, stk. 1, om skibenes registrering i et EU-land. Hvis betingelsen ikke opfyldes, kan man stadig omfattes af tonnageskatteordningen. Dog kan der blive tale om yderligere beskatning efter reglerne i TSL § 6 b. I afsnit C.D.8.8.3.5 Krav om registrering i en stat, der er medlem af EU/EØS - Flagreglerne beskrives også kravene til flagfordeling.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten | ||
SKM2020.10.LSR | Sagen drejede sig om fortolkningen af TSL § 6, stk. 1, herunder særligt hvad der skal forstås ved "destinationer". Landsskatteretten fandt, at selskabets aktivitet med transport af gods til selskabets kunde til en på forhånd aftalt position til søs var omfattet af TSL § 6, stk. 1. | Denne afgørelse er indbragt for domstolene. |
Skatterådet | ||
SKM2017.346.SR | Det er et krav, at transporten skal ske mellem forskellige destinationer for at kunne omfattes af tonnageskatteloven. | |
SKM2010.635.SR | Transport af egne varer ikke omfattet af ordningen. | |
SKM2007.774.SR | Sejlads med passager mellem havn og vindmøllepark omfattet af ordningen. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil