Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

C.D.6.1.5.4 Retsvirkninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke retsvirkninger reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 8 medfører for en skattefri spaltning af et udenlandsk selskab.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Succession
  • Begrænset anvendelse af FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 1-4
  • Underskudsfremførsel
  • Begrænsning i fremførsel af tab fra tidligere indkomstår
  • Det indskydende selskab ophører (ophørsspaltning)
  • Det indskydende selskab ophører ikke (grenspaltning).

Regel

Bestemmelserne i FUL (fusionsskatteloven) § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, anvendes tilsvarende ved spaltning af et udenlandsk selskab. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 1, 1. pkt.

Succession

Anvendelsen af FUL (fusionsskatteloven) § 8 indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles som om

  • de var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og
  • for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Begrænset anvendelse af FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 1-4

Reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 1-4, anvendes dog ikke på alle aktiver og passiver, der tilhører det udenlandske spaltende selskab.

Reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 1-4, anvendes alene på de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver mv.

  • for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes, og
  • som ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark ejet af et udenlandsk modtagende selskab.

Det vil være tilfældet, hvor

  • det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver mv., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet, eller
  • det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver mv., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, eller
  • det indskydende udenlandske selskab har fast ejendom her i landet, der ved spaltningen bliver overtaget af det modtagende danske eller udenlandske selskab.

Reglerne anvendes ikke på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen går ud af den danske beskatningsret.

Underskudsfremførsel

Reglen om underskudsfremførsel i FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 6, anvendes fuldt ud ved skattefri spaltning af et udenlandsk selskab.

Underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 12.

Se også

Se afsnit C.D.5.2.7.3 Fortabelse af underskud - FUL § 8, stk. 6 om FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel ved skattefri fusion.

Begrænsning af fremførsel af tab fra tidligere indkomstår

Reglen i FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 8, anvendes også tilsvarende ved spaltning. FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 8, begrænser alene fremførsel af tab i det modtagende selskab.

Tab i det indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan således fradrages i en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud i det indskydende selskab.

Se også

Se afsnit C.D.5.2.7.5 Fortabelse af uudnyttede tab - FUL § 8, stk. 8 om FUL (fusionsskatteloven) § 8, stk. 8, om fremførsel af tab ved skattefri fusion.

Det indskydende selskab ophører (ophørsspaltning)

Ophører det udenlandske selskab ved spaltningen, eller ophører det med at drive virksomhed her i landet, skal fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der går ud af den danske beskatningsret, medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 7. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 1, 9. pkt. Der er tale om en undtagelse til reglen om succession i FUL (fusionsskatteloven) § 8.

Det indskydende selskab ophører ikke (grenspaltning)

Ophører det udenlandske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, og har det stadig aktiviteter i Danmark, foretages beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a) om fast driftssted eller b) om fast ejendom. Det vil sige, at der sker beskatning af det udenlandske selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark efter reglerne i selskabsskatteloven.

Se også

Se afsnit C.D.1.2.2 for en beskrivelse af begrebet "fast driftssted".

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.