C.D.2.4.7.2.8 Definition af "dobbelt medregnet indkomst"
Regel
I SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 8, defineres begrebet dobbelt medregnet indkomst.
Ved dobbelt medregnet indkomst forstås enhver indkomst, der er omfattet af lovgivningen i begge de jurisdiktioner, hvor mismatchresultatet er opstået.
Begrebet dobbelt medregnet indkomst anvendes ved vurdering af hybride mismatch omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra e-g, samt når sådanne hybride mismatch neutraliseres efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 D. Begrebet dobbelt medregnet indkomst anvendes endvidere i SEL (selskabsskatteloven) § 8 E.
Hvis et dansk ultimativt moderselskab vælger international sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, medregnes udenlandske datterselskabers indkomst i moderselskabets indkomstopgørelse. Der vil således være tale om dobbelt medregnet indkomst, idet datterselskabets indkomst medregnes både i det land, hvor det er beliggende, og i Danmark. Det er dobbelt medregnet indkomst, uanset om datterselskabets lokale selskabsskat giver anledning til skattenedslag i Danmark.
Der vil bl.a. også være tale om dobbelt medregnet indkomst, hvis et udenlandsk datterselskabs indkomst medregnes i moderselskabet i Danmark, fordi datterselskabet omfattes af CFC-reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 32.
Se også
- Definition af "hybridt mismatch" (C.D.2.4.7.2.1 Definition af "hybridt mismatch")
- Definition af "mismatchresultat" (C.D.2.4.7.2.3 Definition af "mismatchresultat")
- Definition af "medregning" (C.D.2.4.7.2.6 Definition af "medregning")
- Definition af "skattenedslag" (C.D.2.4.7.2.7 Definition af "skattenedslag")
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Skatterådet | ||
► SKM2021.644.SR◄ | ►Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske beskæring af fradrag for driftsomkostninger efter reglerne om hybride mismatch i SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 1. H1 ApS var ejet 100 % af et amerikansk selskab, som behandlede H1 som en transparent enhed efter amerikanske skatteregler ("check-the-box"). Det amerikanske moderselskab betalte et service fee til H1 for services leveret til moderselskabet. Der sås bort fra denne betaling i den amerikanske indkomstopgørelse. Selvom driftsomkostningerne i H1 blev fratrukket i både den danske og den amerikanske indkomstopgørelse, og indtægten fra service fee ikke blev medregnet i den amerikanske indkomstopgørelse, var der efter Skatterådets opfattelse alligevel tale om fradrag i såkaldt "dobbelt medregnet indkomst". Dette skyldtes, at udgiften til service fee heller ikke var fradragsberettiget i USA, og dermed indgik den del af den samlede værdiskabelse, som det danske selskab havde bidraget til, i beskatningsgrundlaget i USA. Det ville desuden medføre en utilsigtet overbeskatning af selskabet, hvis fradrag for driftsudgifterne blev nægtet i Danmark efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 D.◄ |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil