C.D.1.6.5.2 Skattepligtens indtræden
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår skattepligten indtræder for selskaber og foreninger mv.,der hidtil har været skattefri.
Afsnittet indeholder:
- Danske selskaber, foreninger mv.
- Overgang til fuld dansk skattepligt.
Danske selskaber, foreninger mv.
I de tilfælde, hvor der indtræder en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller, hvilket er tilfældet ved en lovmæssig overgang til skattepligt, på det tidspunkt, hvor den pågældende virksomhed, dvs. de aktiviteter, som selskabet eller foreningen mv. udøver, skal anses for skattepligtige.
Ved en frivillig overgang til skattepligt indtræder skattepligten således på det tidspunkt, hvor et selskab eller en forening mv. begynder den virksomhed, der begrunder skattepligten, dvs. tidspunktet for ændring af vedtægter, såfremt skattefritagelse er betinget af bestemte vedtægtsmæssige bestemmelser, eller tidspunktet for påbegyndelse af aktiviteter, der ikke er skattefritaget.
Ved et selskabs eller en forenings mv. overgang til skattepligt ved lov, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktiviteterne i selskabet eller foreningen mv. ifølge den pågældende lov skal anses for skattepligtige.
Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Indkomståret for et selskab er kalenderåret, medmindre selskabet har valgt et forskudt indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 10. Selskabets eller foreningens mv. første indkomstår kan udgøre en længere periode end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 1. Herved sikres, at den første indkomstperiode ikke er uhensigtsmæssig kortvarig i de tilfælde, hvor skattepligten indtræder umiddelbart før afslutningen af et regnskabsår, som tillige vælges som indkomstår.
Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 5 D gælder for overgang til alle selskabsformer mv. som nævnt i SEL (selskabsskatteloven) § 1. Der sondres således ikke mellem selskaber, der overgår til beskatning efter fx SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, eller efter § 1, stk. 1, nr. 6.
Overgang til fuld dansk skattepligt
Selskaber og foreninger mv., der overgår til fuld skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller fordi selskabet eller foreningen mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, er fortsat omfattet af reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 4 A. Reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 4 A finder tillige anvendelse på selskaber og foreninger mv., der bliver begrænset skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1 eller FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, se SEL (selskabsskatteloven) § 4 A, stk. 5.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Skatterådet | ||
►SKM2021.585.SR◄ | ►H1 var skattefritaget efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, men overvejede nu at overgå til almindelig selskabsbeskatning. Spørger ønskede derfor at vide, om overgangen kunne ske med tilbagevirkende kraft, og der efter overgangen frit kunne rådes over opsparet egenkapital i selskabet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved overgang til skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 1, kunne træffes beslutning om indtræden i skattepligt med skattemæssig virkning tilbage til den 1. januar i et påbegyndt indkomstår, så der ikke skulle laves delperiode opgørelser. Skatterådet bekræftede, at H1 efter selskabets overgang fra skattefrihed til almindelig skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 1, kunne råde frit over opsparet egenkapital i selskabet, uden skattemæssige konsekvenser.◄ |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil