Hvad er forskellen på virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen?
C.C.5.3.1.2.1 Hvordan adskiller kapitalafkastordningen sig fra virksomhedsordningen?
Indhold
Dette afsnit beskriver kort forskellene på kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen.
Afsnittet indeholder:
- Forskelle i ordningerne.
Forskelle i ordningerne
Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne om kapitalafkastordningen i afsnit 2 i virksomhedsskatteloven.
Virksomhedsordningen giver som nævnt i afsnit C.C.5.2 den erhvervsdrivende fuld skatteværdi af fradrag for renteudgifter på erhvervsmæssige lån. Afhængigt af de nærmere økonomiske forhold har selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender kapitalafkastordningen, også mulighed for at opnå fuld fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter.
Virksomhedsskatteloven stiller ingen krav om, at selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, skal føre et regnskab. Fx forudsætter ordningen ikke, at økonomien regnskabsmæssigt adskilles i en privatøkonomi og en virksomhedsøkonomi, modsat virksomhedsordningen. Regnskabskrav til selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, fremgår af bogføringsloven eller reglerne efter SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1. Det er de samme regler, som gælder for virksomhedsordningen. Kapitalafkastgrundlaget samt beregningen og størrelsen af kapitalafkastet skal specificeres for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen.
Se også
Se også afsnit
- C.C.5.2.3.2, som nærmere beskriver kravene til det skattemæssige årsregnskab
- Mindstekravsbekendtgørelsen om regnskabskrav for mindre virksomheder.
- Mindstekravsbekendtgørelsen om regnskabskrav for større virksomheder.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil