Hvad sker der, hvis et selskab sælger for billigt til en hovedaktionær?
C.B.3.5.4.1 Maskeret udlodning
Der kan foreligge maskeret udlodning, hvis et selskab sælger aktiver til hovedaktionæren til underpris, eller hvis selskabet køber aktiver fra hovedaktionæren til overpris.
I begge tilfælde træder de sædvanlige markeds- og handelsmekanismer ofte ud af kraft, fordi der er tale om handler imellem interesseforbundne parter. Aftalen kan derfor være indgået til andre priser og på andre vilkår end en tilsvarende handel ville være indgået mellem uafhængige parter. Se LL (ligningsloven) § 2. Hovedaktionæren skal beskattes af en eventuel økonomisk fordel, som han har haft ved transaktionen. Se LL (ligningsloven) § 16 A.
Det gælder for aftalen mellem parterne at:
- Der stilles skærpede krav til aftalens indhold og klarhed.
- Aftalens parter har bevisbyrden for aftalens eksistens og indhold.
For selskabet afhænger de skattemæssige konsekvenser af, hvilken virksomhed selskabet driver, og arten af de aktiver der overdrages.
Der kan eksempelvis være tale om, at der i forbindelse med overdragelsen fremkommer nogle tab i selskabet som uretmæssigt er fradraget i indkomsten.
Se også
- Afsnit C.D.11.1 Armslængdeprincippet i LL § 2 om armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2
- Afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb om sondringen mellem maskeret udbytte og maskeret udlodning
- Afsnit C.B.3.6 Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning? om beskatning af maskeret udbytte.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil