Hvordan beskattes der, hvis en aktie indskydes i en pensionsordning?
C.B.2.1.4.6 Pensionsopsparinger - indskud og udlodninger
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår indskud af aktier på en pensionsordning er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Desuden beskriver afsnittet udlodninger samt anskaffelses- og afståelsessummer.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Anskaffelses- og afståelsessummer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Det sidestilles med afståelse, hvis der sker indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
- rateopsparing i pensionsøjemed
- opsparing i pensionsøjemed
- selvpensioneringsordning oprettet før 2. juni 1998
- børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL (pensionsbeskatningsloven))
- boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing pensionsordning, der er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, og § 15 C.
Bemærk
Det sidestilles med anskaffelse, hvis der sker udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt ovenfor. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 32.
Anskaffelses- og afståelsessummer
Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Hvis forsikringstageren erhverver aktierne for frie midler, er anskaffelsessummen dog mindst det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B, stk. 1 og 6.
Se også
Se også A.C.1.2.3.5 Udbetalingernes skattemæssige behandling.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil