Hvem beskattes af gevinst på aktier? Skal man betale aktieavanceskat, hvis man er begrænset skattepligtig til Danmark?
C.B.2.1.3.2.1 Generelt om skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven
Indhold
Dette afsnit beskriver hvilke skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er
- personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 7.
- dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 7.
- selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) eller FBL (fondsbeskatningsloven). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 6.
- personer og dødsboer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er begrænset skattepligtige af gevinst, tab og udbytte på næringsaktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis aktierne er knyttet til et fast driftssted i Danmark, hvorfra der udøves erhvervsvirksomhed. Se KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4.
- selskaber, fonde og foreninger mv., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, er begrænset skattepligtige af gevinst, tab og udbytte på aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, når afkastet vedrører et fast driftssted i Danmark, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Ligningsrådet | ||
SKM2001.493.LR | Investering i dansk K/S via to udenlandske fonde, hvis formål var at investere i nystartede biotekselskaber. Ikke erhverv fra fast driftssted i DK, da K/S alene havde til formål at erhverve anlægsaktier. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil