Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Hvordan beskattes et legat? Er et legat til en studierejse skattepligtigt?

C.A.6.5.1 Legater

Legater er indkomstskattepligtige efter SL (statsskatteloven) § 4, litra c.

Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som fx en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar.

Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.

Gaver fra forældre til børn er ikke legater. Sådanne gaver er omfattet af lov om afgift af arv og gave. Se afsnit C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver om dette.

Beløb, som ydes af en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet eller beløb fra familiemedlemmer, anses ikke for legater.

Personer, der har fribolig i stiftelser og legatboliger, er indkomstskattepligtige af værdien af friboligen efter et skøn over udlejningsværdien. Se afsnit C.A.3.8 om aftægtsydelser.

Der gælder særlige regler for beskatning af visse legater:

  • Legater der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder er normalt skattefrie efter LL (ligningsloven) § 7 K. Se afsnit C.A.6.5.3.
  • Legater, der ydes som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er under visse betingelser omfattet af de lempelige beskatningsregler i LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, nr. 1. Se afsnit C.A.6.3.3 Hædersgaver, fonds, legater mv..

Se også

Se også afsnit

  • C.A.6.5.2 Uddannelseslegater mv.
  • C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.

Eksempel på et legat, der er skattepligtigt 

I en konkret sag havde A og B som henholdsvis billedkunstner og forfatter modtaget legater fra Statens Kunstfond. Da legaterne var ydet "til fortsat kunstnerisk arbejde", fandt landsretten, at de ikke opfyldte betingelserne i  LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, litra 1 om, at de "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens  fortjenester". Legaterne var derfor ikke omfattet af den lempeligere beskatning efter denne bestemmelse, men skulle beskattes fuldt ud. Se SKM2012.59.ØLR, som stadfæstet af Højesteret, se SKM2013.856.HR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2013.856.HR

 A og B havde i perioden 2005-2007 modtaget legater fra Statens Kunstfond. I tildelingsbrevene fra Kunstfonden var det anført, at beløbene var tildelt som arbejdslegater til fortsat kunstnerisk arbejde. Spørgsmålet var bl.a., om de to kunstnere havde modtaget legaterne "udelukkende" som en anerkendelse af deres fortjeneste, jf. LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Højesteret fandt - ligesom landsretten - at legaterne ikke udelukkende havde karakter af en anerkendelse af de to kunstneres fortjenester, hvorfor legaterne skulle beskattes som almindelig indkomst.

Højesteret lagde vægt på, at legaterne var betegnet som "arbejdslegater", og at det af forarbejderne til lov om Statens Kunstfond og lov om Kunstrådet fremgik, at formålet med et arbejdslegat fra Statens Kunstfond var at give kunstneren arbejdsro til kommende arbejde, og at legatet kunne betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets generelle nytte af den kunstneriske produktion. Det var derfor i overensstemmelse med lovens formål, når det i tildelingsbrevene til de to kunstnere fremgik, at beløbene var tildelt som "arbejdslegat" til 'fortsat kunstnerisk arbejde".

Højesteret stadfæstede således landsrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Tidligere instans SKM2012.59.ØLR
Landsskatteretskendelser
SKM2015.2.LSR

Et legat, der blev givet under klagerens uddannelse til skuespiller, blev ikke anset for skattefrit.

Det kunne ikke anses for et rejselegat, da tildelingen ikke var sket udelukkende til dette formål, jf. LL (ligningsloven) § 7K. Legatet kunne endvidere ikke anses for en hæderspris, der udelukkende havde karakter af en anerkendelse af klagerens kunstneriske fortjeneste, idet legatet tillige måtte anses for givet til talentudvikling og støtte af aktiviteter på Fyn, jf. LL (ligningsloven) § 7, stk. 1, nr. 19, og beskatning kunne heller ikke ske i henhold til LL § 7 O, stk. 2.  

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.