Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Hvordan beskattes man af en fødselsdagsgave? Hvordan beskattes man af en bryllupsgave?

C.A.6.3.1 Lejlighedsgaver

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som fx fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af, om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Se også afsnit C.A.5.5 Gaver, gratialer og gevinster om lejlighedsgaver, herunder jule- og nytårsgaver fra arbejdsgiveren.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

Lsr.1984.63

En studerende klagede over, at skatterådet havde anset ham for almindelig indkomstskattepligtig af et legat på 700 kr., som han - efter at have taget studentereksamen i 1980 fra Haderslev Katedralskole - havde modtaget fra fabriksejer Max Schaumann og hustrus legat.

Ifølge legatets fundats var betingelserne for at komme i betragtning ved tildeling af legatportioner, at vedkommende var en dansksindet elev fra Haderslev Katedralskole, at vedkommende havde haft sit hjem i Sønderjylland i mindst fem år og søgte uddannelse på universitetet eller polyteknisk læreanstalt.

Klageren, der påstod legatet beskattet som særlig indkomst, gjorde gældende, at der var tale om en hædersgave, han havde fået tildelt som påskønnelse af, at han straks efter studentereksamen havde påbegyndt sin videregående uddannelse. Han gjorde desuden gældende, at han havde fået legatet uden selv at have ansøgt om det.

Landsskatteretten fandt, at tildelingen af legatet kunne sidestilles med en lejlighedsgave, og da det modtagne beløb ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave, skulle de 700 kr. ikke beskattes.

Ikke beskatning

 

Lsr.1969.28

A klagede over, at amtsskatterådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 3.500 kr., fordi han havde modtaget gave fra en slægtning i USA.

A og hans hustru havde i det pågældende år haft besøg i fem uger af nogle slægtninge fra USA. Gæsterne havde under besøget villet betale A for hans ret betydelige udgifter ved opholdet, men dette han og hans hustru afslået, fordi det drejede sig om et familiebesøg. Efter hjemkomsten til USA havde en af gæsterne (A.'s hustrus mosters mand) alligevel sendt A 500 dollars, som A modtog til dækning af udgifterne.

A havde anset den modtagne udgiftsdækning for skattefri, mens amtsskatterådet havde anset beløbet for en indkomstskattepligtig gave for A.

Landsskatteretten fandt, at der var en så nær forbindelse mellem de udgifter A havde haft i forbindelse med besøget og det beløb, A havde modtaget fra gæsterne, at der ikke var grundlag for at beskatte beløbet som en gave. Den påklagede ansættelse blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

Ikke beskatning

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.