C.A.5.17.4.4 Oplysnings- og indeholdelsespligt
Indhold
Dette afsnit handler om indberetningspligt vedrørende vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 P.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28
- Købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af LL (ligningsloven) § 28
- Aktietildelinger.
Regel
Hvis et selskab tildeler sine medarbejdere m.fl. aktier, eller købe- eller tegningsretter til aktier, skal selskabet oplyse værdien til skattemyndighederne. Se SIL § 5.
Indkomsten er B-indkomst.
Se også
Se også afsnit C.A.5.17.3.10 Selskabets indberetningspligt om selskabets indberetningspligt, når vederlaget er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 P.
Købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28
Indberetningspligten påhviler det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det danske arbejdsgiverselskab, påhviler indberetningspligten det danske arbejdsgiverselskab, hvor den pågældende var ansat på ydelsestidspunktet. Se SIL § 5, stk. 2, nr. 5.
Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet.
Købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af LL (ligningsloven) § 28
Indberetningspligten påhviler det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det danske arbejdsgiverselskab, påhviler indberetningspligten det danske arbejdsgiverselskab, hvor den pågældende var ansat på ydelsestidspunktet. Se SIL § 5, stk. 2, nr. 6.
Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet.
Aktietildelinger
Indberetningspligten påhviler det selskab, der har ydet aktier eller anparter. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det danske arbejdsgiverselskab, påhviler indberetningspligten det danske arbejdsgiverselskab, hvor den pågældende var ansat på ydelsestidspunktet. Se SIL § 5, stk. 2, nr. 6.
Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil